04.09.2015, 08:16 | Af: Administrator

Olsson og Banggaard med spilletid for U21-landshold

I går indledte Sverige U21 sit titelforsvar af EM-titlen, mens Patrick Banggaard var med for Danmark U21

Kristoffer Olsson blev den helt store stjerne i U21-kampen mellem Sverige og San Marino. Med et mål og to assists i 3-0 sejren beviste han, at formen er god i øjeblikket.

Bedriften kan gentages om få dage, når Sverige U21 i EM-kvalifikationen på udebane møder Polen

Andetsteds i Tyskland stillede det danske U21-mandskab op til en testkamp mod de stærke tyskere, og de skulle vise sig at være en tand for stærke.

Danmark tabte med 2-1 og kunne aldrig helt stå imod det pres, som tyskerne kom med. Patrick Banggaard startede inde og var en af de kun to gengagere fra U21-holdet, der deltog i sommerens EM-slutrunde.

Næste opgave for Banggaard og resten af holdet er mod Ukraine i endnu i testkamp, inden kvalifikationskampene begynder.

I aften er det så A-landsholdsspillernes tur, når Danmark med hele fem FCM-spillere i truppen møder Albanien i det vigtige EM-kval opgør på hjemmebane i Telia Parken. Kick-off klokken 20.45.

På samme tidspunkt i aften møder Finland og Tim Sparv Grækenland ude i EM-kvalen. Og i morgen spiller Marcos Ureña sammen med Costa Rica en testkamp mod Brasilien.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox