11.09.2015, 13:48 | Af: Administrator

Sviatchenko kåret til Månedens Spiller

Den dansk landsholdspiller løb med titlen som Månedens Spiller i Alka Superligaen i august

Erik Sviatchenko og resten af de midtjyske landsholdsspillere var fredag tilbage i FC Midtjylland.

Og for den solide midterforsvarer begyndte dagen godt, da sportsdirektør Claus Steinlein tog ordnet til morgenmødet og hev et flot diplom frem som det synlige bevis for, at Sviatchenko er Månedens Spiller i august i Alka Superligaen.

- Når holdet og kollektivet funkler, så får jeg også lov til at funkle, sagde Sviatchenko og skyndte sig at sende hæderen videre til holdkammeraterne.

En hæder, landsholdsspilleren er glad for.

- Det vidner om stabilitet, og det er det vigtigste for især forsvarsspillere, at man gang på gang leverer varen og har et højt bundniveau, siger Erik Sviatchenko.

En af årsagerne til prisen var den stærke midtjyske defensive, der i august måneds fem kampe sikret holdet 11 point og leverede fire clean sheets. Dertil kan lægges en personlig triumf for Sviatchenko, der blev udtaget til landsholdets kampe mod Albanien og Armenien, hvor der blev spilletid i sidstnævnte.

Erik Sviatchenko vandt foran FC Nordsjællands Bruninho og Randers FC's Viktor Lundberg.

Det er eksperter fra Alka Superligaens to rettighedshavere Viasat og Discovery Networks, der afgør, hvem der løber med titlen.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox