02.09.2015, 15:00 | Af: Administrator

Tre FCM’ere igen en del af U17-landsholdet

De tre FCM-spillere, der også sidst var udtaget til U17-landsholdstruppen, som for nyligt spillede mod Bulgarien, er endnu en gang en del af holdet

Sidst i august var Nicolai Damkjær, Sebastian Buch Jensen samt Andreas Poulsen en del af det U17-landshold, som spillede træningskampe mod Bulgarien.

De selvsamme FCM-spillere er også denne gang en del af den U17-landsholdstrup, som landstræner, Jan Michaelsen, har udtaget til en træningssamling i Nyborg. 

Samlingen finder sted den 8. september, hvor det danske U17-mandskab spiller en træningskamp mod OB i Nyborg Idrætspark, hvor der er kickoff klokken 13.30.

Kampen bliver optakt til den første EM-kvalifikationsrunde på Island, hvor det danske mandskab møder Grækenland, Kasakhstan og Island. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox