15.01.2016, 08:21 | Af: Administrator

FCM inviterer til Fan Forum

Stil de skarpe, undrende eller opklarende spørgsmål til Ankersen, Steinlein, Jørgensen og Thorup torsdag den 28. januar

De første fodboldabstinenser begynder så småt at melde sig, og Europa League-opgørene mod Manchester United kan næsten ikke komme hurtigt nok.

Transfervinduet kører for fulde omdrejninger, hvor Vaclac Kadlec hidtil har meldt sin ankomst i ulveflokken, ligesom at guldjagten forberedes i disse uger.

Men hvordan er temperaturen egentlig helt inde i maskinrummet af FC Midtjylland?

Ingen kan svare bedre på dette end bestyrelsesformand Rasmus Ankersen, sportsdirektør Claus Steinlein, kommerciel direktør Jacob Jørgensen og cheftræner Jess Thorup.

De skarpe, undrende eller opklarende spørgsmål får du mulighed for at stille torsdag den 28 januar klokken 17.00, når vi åbner dørene til MCH Arena til én times Fan Forum, der fremover vil finde sted før hver halvsæson.

Arrangementet, der finder sted i Peter Larsen Cafeen, er et eksklusivt arrangement for medlemmer af Black Wolves. Du kan melde dig ind fanklubben HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox