18.01.2016, 07:57 | Af: Administrator

I dag kan du sikre dig din billet

Billetsalget til opgøret mod Manchester United begynder i dag klokken 13.00 for sæsonkortholdere

Om præcis en måned skydes det første af de to knockout-kampe mod mægtige Manchester United i gang. Det første opgør har kick-off på MCH Arena torsdag den 18. februar klokken 19.00, og i dag åbner billetsalget for sæsonkortholdere.

Sæsonkortholdere har nemlig fra i dag klokken 13.00 mulighed for at logge ind via billetsiden og konvertere deres sæde til en billet til kampen. En sæsonkort-plads giver ret til en billet til samme sæde.

MCH Arena åbner klokken 17.00 på kampdagen. På grund af UEFAs restriktioner appelleres der til, at tribunepladserne indtages i god tid inden kampstart, ligesom det præciseres, at det ikke er tilladt at stå i gangarealer og på trapper.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox