01.04.2017, 09:10 | Af: Jakob Nørgaard | Foto: FC Midtjylland

FCM får ny sportsgren under vingerne

FC Midtjylland har indgået et samarbejde Ikast KFUM Volleyball, som bliver til FCM Volleyball

FCM består allerede af fodbold og håndbold, men nu udvider FCM med en endnu en sportsgren. Klubben har nemlig indgået et samarbejde med Ikast KFUM Volleyball, der fremover vil optræde under navnet FCM Volleyball.

Aftalen gælder for de kommende tre sæsoner.

Det nye samarbejde er kommet i stand efter volleyball-klubben i de seneste par sæsoner har oplevet en kæmpe sportslig fremgang med danmarksmesterskaber i U16 og U18 rækken samt oprykning til VolleyLigaen sidste sæson.

Det er især det gode talentarbejde, der har imponeret i FC Midtjylland, som jo er kendt udover landets grænser med klubbens gode akademi, der har været med til at udvikle internationale spillere som Winston Reid, Simon Kjær og Pione Sisto.

Nye rammer og nye muligheder
Samarbejdet betyder, at FCM Volleys ligahold får mulighed for at prøve kræfter med de allerbedste. For at kunne matche sig med de allerbedste i den bedste danske række, har FCM Volleyball, grundet den øgede økonomiske kapital hos FC Midtjylland, fået mulighed for at spille med i næste sæsons Champions League.

De nuværende ydmyge rammer i Hyldgårdskolens hal bliver derfor også fortid fra næste sæson. Fremover kan FCM Volleyball nemlig se frem til at skulle spille deres turneringskampe i Jyske Bank Boxen, mens det er planen, at Champions League-kampene spilles på MCH Arena, der bliver overdækket til kampene.

Her ventes omkring 10.000 tilskuere på lægterne til de kampene mod den absolutte europæiske top, mens der til turneringskampe anslåes at komme omkring 2000-5000 tilskuere.

Muligheden for at køre et tag henover MCH Arena kommer også fodboldholdet til gode, da man fra den nye sæson får mulighed for at spille kampene i Alka Superligaen under tag.

FCM vs. FCN – 29. apr.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox