14.09.2016, 16:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland

FCM inviterer til Fan Forum

Stil de skarpe, undrende eller opklarende spørgsmål til Ankersen, Steinlein og Thorup mandag den 19. september

Hvorfor spiller FCM kun med én angriber? Og hvordan kan det være, at man satser på de lange indkast? Brænder du inde med et spørgsmål om FC Midtjylland, så er det nu, du har chancen for at stille det – og få svar!

For igen i år inviterer FC Midtjylland til Fan Forum. Og det er et forum, hvor intet er for stort eller småt til at blive diskuteret. Det er altså her, at du kan stille de skarpe, de undrende eller de opklarende spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Meld dig til begivenheden på Facebook og vær opdateret

Ingen kan nemlig svare bedre på dem end bestyrelsesformand Rasmus Ankersen, sportsdirektør Claus Steinlein og cheftræner Jess Thorup. I en time er der lagt op til debat og god diskussion mellem træner/ledere og fans.

Arrangementet er gratis og finder sted i Black Wolves Loungen på MCH Arena mandag den 19. september fra klokken 17.00-18.00. Black Wolves åbner baren og sælger drikkevarer.

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox