31.05.2016, 12:45 | Af: | Foto: FCM Foto

Kian Hansen Årets Spiller

Mens Kristoffer Olsson løb med titlen som Årets Fund

Det var en overraskelse for de fleste, da Kian Hansen i sommer vendte hjem til Danmark efter et succesrigt år i franske Nantes. Men returen til dansk fodbold har været en succes for den forudseende midterforsvar.

Fra dag ét etablerede han sig som fast starter i FC Midtjylland, og i det første år i klubben er det blevet til 43 kampe. Dermed har Kian Hansen sin store del i sæsonens bronzemedaljer og ikke mindst i den europæiske succes, der kulminerede med hjemmesejren over Manchester United.

Til sæsonafslutningen var der så personlig succes til midterforsvaret med to A-landskampe på cv’et, da han til FCM Awards blev kåret til åres spiller i FC Midtjylland foran sidste års vinde Tim Sparv og Jakob Poulsen, som begge var nomineret i kategorien.

- Det er selvfølgelig kæmpestort. Jeg har kun været her et år, og at blive valgt til Årets Spiller er en kæmpe cadeau. Jeg er super taknemmelig for prisen, siger Kian Hansen.

Til award-showet på MCH Arena, hvor journalist og FCM-fan Thomas Skov var vært, blev Årets Fund også kåret. Og her faldt valgt på Kristoffer Olsson foran Mikkel Duelund og Paul Onuachu, som var de to andre nominerede til den prestigefyldte pris, som Pione Sisto løb med i sidste sæson.

Kristoffer Olsson, der er fast mand på det svenske U21-landshold, har i den netop afsluttede sæson for alvor etableret sig som en vigtig brik på holdet, og det er da også blevet til hele 38 optrædener i sæsonen for den 20-årige svensker.

Se indslag fra aftenen på Jyske Bank TV her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox