28.09.2016, 10:31 | Af: | Foto: Getty Images

Køb billetter på afdrag

Nu har du mulighed for at afdrage på køb af billetter og sæsonkort til FC Midtjylland gennem ratebetalinger

Synes du også, at det kan være dyrt at købe billetter, og at sæsonkort er en stor udskrivning på én gang? 

Så er der nu lidt hjælp at hente.

Det er nu muligt at købe dine billetter og dine sæsonkort over ratebetalinger. Det vil sige, at du af flere omgange betaler for dit sæsonkort eller dine billetter.

Det er klart, at det koster en lille smule mere, når du gør det på denne måde, men der er kun tale om ti procent af det samlede beløb.

De ti procent vil blive sat på den første ratebetaling, uanset hvor mange rater betalingen deles over, og regnestykket kan derfor se ud som følgende eksempel:

Du køber billetter for 300 kroner i alt.

Den første ratebetaling bliver en tredjedel plus ti procent af det samlede beløb; altså 130 kroner.

Anden ratebetaling er en tredjedel: 100 kroner.

Den tredje ratebetaling er også en tredjedel: 100 kroner.

I alt kommer du af med 330 kroner, som du spreder ud over længere tid.

Du kan selv bestemme, om du fordeler beløbet ud over rater af 3, 6, 9 eller 10 med månedlig betaling.

Betalingen foregår gennem kreditkort eller over Mobilepay.

Når du køber dine billetter, skal du blot vælge "betal i rater" på siden, og så kommer mulighederne frem.

Køb af billetter og sæsonkort foregår som altid på www.fcm.dk/billet

Vi ses på stadion.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox