01.11.2016, 11:48 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FCM Foto

Kontor Syd ejede stadion for en dag – det gav nye kunder i butikken

Hvordan udbreder man sit firmanavn mest effektivt som ny spiller i regionen? For Kontor Syd og Mads Rasmussen lå svaret i hjertet af Midtjylland

I forsøget på at brande sin virksomhed besluttede Mads Rasmussen, filialchef i Kontor Syd, sig for at gå sportens vej. Her stødte han på FC Midtjylland og tænkte, at et kampsponsorat hos ulvene kunne være springbrættet til at udbrede Kontor Syd-navnet i region Midtjylland.

- Forinden havde vi brugt omkring 100.000 kroner på annoncering i trykte medier, men uden stor effekt. Derfor var vores udgangspunkt, at gav dette kampsponsorat bare fem kunder, var det godt givet ud. Det gjorde det – og mere til, fortæller Mads Rasmussen.  

Kontor Syd satte sit eget præg på kampen med et skræddersyet kampsponsorat og nåede ud på flere forskellige platforme. Sejer Aagaard, event- og aktiveringschef i FCM, forklarer, at det er muligt at komme ud på samtlige kanaler i FCM, hvis man er dygtig og villig til at lave en kampagne.

- Med relativt få midler kan man synliggøre sig selv til en ekstrem stor gruppe af mennesker på samme tid. Der er mulighed for at ramme de 8000 på stadion, de 800 i loungen samt alle TV- sofaseere, siger Sejer Aagaard.

Gajoler og LED-tid
Der var ikke mange strategiske overvejelser bag Kontor Syds initiativer, da de ejede stadion for en dag. Det handlede mest om promovering og kom blandt andet til udtryk i loungen, hvor de uddelte 5000 kuglepenne, 131 muleposer, Gajoler og tyggegummi med logotryk.  

- Alt merchandisen blev taget, 250 personer tilmeldte sig vores nyhedsbrev og de store kunder, vi selv havde med til VIP-oplevelsen i loungen, omtalte det meget positivt og professionelt, siger Mads Rasmussen og tilføjer:

- Derudover var vi synlige på de to storskærme på stadion og langs banen på LED-banderne. Det passede med, at hver gang FCM scorede, stod der Kontor Syd på banderne. Klippene blev gengivet igen og igen på både TV og Youtube. Alt sammen med øget trafik på vores hjemmeside til følge, så det var en rigtig god oplevelse for os. 

Eksponering i et attraktivt netværk
Men et kampsponsorat er ikke kun LED-tid og synlighed på storskærme. Det er også en adgangsbillet til et attraktivt netværk, hvor man som kampsponsor kan invitere vigtige kunder til topfodbold og spisning i unikke rammer.

- I loungen har kampsponsoren mulighed for at eksponere sig blandt de 250 virksomheder og 800 spisende gæster, for eksempel gennem logo på dækkeservietter, synlighed på skærme eller konkurrencer. Kun fantasien sætter grænser. Vil man sende 2000 bolde ud til tilskuerne eller en luftballon ind over stadion, så gør vi det, siger Sejer Aagaard.

Læs mere og bliv klogere på de mange muligheder som kampsponsor nedenfor.

Et kampsponsorat i FC Midtjylland
Ydelser:
• Nævnes som medvært i Loungen
​• Spisning i Loungen for 10 personer
​• Annonce i kampfolder
​• Eksponering på storskærm i Loungen
​• Logo på dækkeservietter i Loungen
​• Eksponering på måltavle på MCH Arena
​• Navn nævnes i højttaler min. 5 gange
​• Kampsponsor modtager signeret Nike fodbold
​• LED kampsponsor animation, eksponering før, under og efter kampen
​• Navn/logo eksponering i forbindelse med kampens spiller på vores sociale medier
​• Mulighed for at opstille roll-ups
​• Eksponering i FCM-newsletter
​• Uddeling af brochurer/tryksager i Loungen
​• Video/dvd indslag på storskærm

Muligheder:
​• Sampling på MCH Arena overfor publikum
​• Lydspot afvikles på MCH Arena 4 gange
​• Afvikling af konkurrencer
​• Udstilling i foyer
​• Tilkøb af LED animation
​• Egne duge på bordene i Loungen

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox