26.05.2016, 13:15 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Mere end 200 frivillige var med i Randers

FC Midtjylland havde inviteret klubbens mange frivillige hjælpere fra MCH Arena med til udekampen mod Randers FC

De mange frivillige, som til hver hjemmekamp på MCH Arena er helt afgørende for, at tilskuerne får en god oplevelse, var i søndags selv tilskuere, da de var inviteret med til udekampen i Randers.

Det er en årlig tilbagevende begivenhed, at de mange frivillige på MCH Arena af FC Midtjylland inviteres til en udekamp i sæsonen som tak for deres store indsats. Og i år havde mere end 200 frivillige takket ja til turen.

- Uden alle vores frivillige havde det ikke været muligt at afvikle kampe på den måde, vi gør det i dag. Så vi er dybt taknemmelige for deres indsats og glade for at så mange bakker op om vores arrangementer og kampen om at få medaljer til klubben, siger Birgitte Klausen, der er stadion og billetansvarlig i FC Midtjylland.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND SØNDAG D. 29 MAJ. KL. 17.00 - KØB BILLETTER HER >>

- Vi har haft rigtig mange kampe i denne sæson og har dermed trukket store veksler på alle frivillige. Vi er glade for at kunne give lidt retur for deres mange timer på MCH Arena, siger Birgitte Klausen.

På turen til Randers fik de frivillige serveret en lækker brunch fra Karma+ Catering og en goodiebag sponseret af frivilligpartneren STS Biler. Derudover var stadionadministrationen fra FC Midtjylland trukket i tjenertøjet i dagens anledning for at give de frivillige en god oplevelse.

På hjemturen blev sejren flittig diskuteret, alt imens vinderne af dagens konkurrencer fik overrakt deres præmier sponseret af STS Biler, Herning Rocker og Ulveshoppen. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox