02.05.2016, 15:00 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Mor kommer gratis til AGF-kamp

FC Midtjylland fejrer mors dag ved at invitere alle mødre gratis til opgøret mod AGF på mors dag den 8. maj

Vores kære mødre skal fejres.

Derfor inviterer FC Midtjylland alle jeres mødre til at komme gratis på stadion for at se fodbold.

For FC Midtjylland skal nemlig i kamp på mors dag, når AGF er modstanderen på MCH Arena søndag den 8. maj klokken 18.00.

Men ikke nok med, at din mor kommer gratis ind til fodbold, hun får også en rød rose i entreen. Og vigtigst af alt så skal vi kåre årets mor.

Så er din mor noget helt særligt? Og har du mod på at dele netop, hvorfor lige hun er den bedste, så har du nu chance for at hylde hende foran et fyldt MCH Arena.

På FC Midtjyllands facebookside kan du nemlig lige nu nominere din mor til årets mor. Fortæl os, hvorfor din mor er årets mor og upload et billede af (dig og) din mor. Så er hun med i kapløbet om årets mor og et rejsegavekort fra Bravo Tours.

Du finder FC Midtjyllands officielle facebookside HER.

Sådan kommer mor gratis til bold

  • Log in med brugernavn og password på www.fcm.dk/billet. Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger, oprettes en bruger-profil ved at klikke på ”Opret konto”.

  • Klik på AGF kampen. 

  • Vælg, Sportmaster eller Handelsbanken 2 tribunen det antal billetter eller den ønskede plads.
    Indtast mail-adresse (fra din brugerkonto) på alle billetterne på bestillingen og vælg, om der ønskes voksen- eller børnebilletter.

  • Såfremt du skal anvende en rabatkode, klikkes på ”Anvend rabatkode” på hver billet og indtast herefter rabatkoden "Årets MOR".

  • Bekræft herefter, at du er bekendt med handelsbetingelserne og klik på ”den røde indkøbsvogn” i højre hjørne.

  • Klik på ”Afslut”.

  • Betal billetterne med betalingskort eller med MobilePay.

  • Billetterne kan downloades med det samme eller senere via det link som sendes på e-mail.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox