23.05.2016, 09:45 | Af: | Foto: Getty Images

Priske stopper – Bak ny assistenttræner

Anfører Kristian Bach Bak indstiller karrieren og bliver ny assistenttræner. Den hidtidige assistenttræner Brian Priske skifter til FCK

Han er nærmest synonym med FC Midtjylland. 306 gange er Kristian Bach Bak løbet på banen med FCM-logoet på brystet. Men nu er det slut. Den mangeårige anfører indstiller sin aktive karriere og bliver i stedet ny assistenttræner.

- Jeg er vildt taknemmelig for, at klubben giver mig sådan en chance. Det er det, jeg altid har drømt om, når karrieren er slut, og det er den så nu, siger 33-årige Kristian Bach Bak.

- Jeg er selvfølgelig ked af at skulle stoppe karrieren, men utrolig lykkelig over det, jeg skal. Jeg har i de senest par år vidst, at jeg gerne vil være træner. Og det er klart, når man har været skadet i et år, har man tænkt nogle tanker. Jeg har altid haft svært ved at sige nej til FCM, når de er gerne vil have mig til noget. Og jeg er bare beæret og stolt over, at jeg skal være træner i min klub. Jeg glæder mig så meget og går ydmygt til opgaven, siger Bak.

Assistentposten bliver ledig efter sæsonen, da Brian Priske efter fem år takker af og skifter til FC København.

- Jeg har FC Midtjylland alt at takke for min trænerkarriere. Jeg var helt uprøvet, da klubben gav mig tillid og stolede på, at jeg kunne løfte opgaven, siger Brian Priske, der ser tilbage på gode år.

- Jeg er tilbage på min tid med stor glæde og stor tilfredsstillende. FC Midtjylland har være et fantastisk sted at være. Jeg har nydt de sidste fem år trods de udfordringer, der har været undervejs. Det har været et fantastisk sted at være, og det vil være noget, jeg altid vil huske.

Han har været glad for det seneste års samarbejde med Jess Thorup.

- Jeg har haft et godt samarbejde med Jess. Der er ingen tvivl om, da bomben sprang i sommer, ville jeg lyve, hvis der ikke gik mange tanker gennem mit hoved. Men jeg var glad for min beslutning om at blive i FC Midtjylland og stå ved den retning, vi havde sat. Jeg har udviklet mig helt meget under Jess. Han har givet mig plads og tillid, siger han.

Jess Thorup ærgrer sig over at miste Brian Priske, men ser frem til det nye samarbejde med den tidligere kaptajn.

- Det er altid ærgerligt, når der er en, der forlader et team. Priske har været min højre hånd, og han har været en fantastisk hjælp for mig til at komme inder under huden på klubben. Priske har kulturen i trænerteamet, og den har han båret fantastisk. Vi har haft et super godt samarbejde. Udover, at han er fantastisk kompetent, er han også en behagelig fyr.

- Jeg er glad for, at Kristian har lyst til at indgå i teamet. Han er om nogen et ikon i FCM, og at få en person som Bak ind i trænerteamet glæder jeg mig meget til. Det er jeg sikker på bliver godt. Det er klart, at Bak skulle gøre op med sig selv, om han var klar til at stille støvlerne på hylden. Han har haft en fantastisk karriere, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham i trænerteamet, siger Jess Thorup.

På direktionsgangen er sportsdirektør Claus Steinlein stolt over, at klubben har udviklet Brian Priske og nu kan sende ham videre og samtidig give Kristian Bach Bak chancen.

- Jeg har det ambivalent med. På den ene måde er jeg stolt over, at vi igen har udviklet en træner, som FCK synes er den rigtige til at være first team coach. Priske kom helt uprøvet og her fem år senere bliver han tilbud et rigtig spændende job. På den anden side rigtig træt af det. Priske er en dygtig træner, som har betydet mig for klubben, og vi siger farvel til en dygtig medarbejde og stor personlighed.

- På den ene måder siger vi farvel til fodboldspilleren Kristian Bach Bak, der får et år siden løftede DM-pokalen som anfører. Han er en lokal fyr, der kommer fra Kibæk og har været i FC Midtjylland hele karrieren minus tre år i Heerenveen. På den anden side siger vi goddag til ham på trænerkontoret, hvor han med sin kultur, dna og vindervilje kommer til at gøre en stor forskel og rykke klubben.

Se interviews med Bak, Prisk, Thorup og Steinlein på FCM TV i løbet af formiddagen.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox