20.03.2017, 16:31 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Reserverne dukkede OB i anden halvleg

FCM II slog OB II på udebane og vendte 1-0 ved pausen til en samlet sejr på 1-2

Det var en stærk FCM-trup, som satte kursen mod det fynske i mandagens Reserveliga-kamp mod OB. Den midtjyske trup bestod af en god blanding af rutinerede superligaspillere og unge akademitalenter, som skulle kæmpe om de tre point.

Det skulle vise sig at være blive en stor udfordring, som allerede mødte dem, da de satte første fod på grønsværen. Den fynske bane var ujævn og dårlig, og selvom FCM var en del på bolden gennem første halvelg, havde de svært ved at skabe noget farligt. Det resulterede i for mange tabte bolde, hvor midtjyderne kom til kort i et svagt genpres og returløb. Efter 35 minutter stod der 1-0 i hjemmeholdets favør.

- OB lavede mange omstillinger på os i første halvleg, og der var de meget farlige. Vi svarede dårligt igen nede i forsvaret, og det gav dem mange muligheder. Alt i alt skal vi nok være glade for, at vi ikke var bagude med mere end ét mål, da vi gik til pause, sagde FCM-træner Søren Bjerg.

Efter pausen havde FCM justeret lidt på banen. Et par positioner var blevet rykket rundt, og midtjyderne forsøgte at sætte presset bedre - og det skulle vise sig at bære frugt. Seks minutter inde i anden halvleg udlignede FCM til 1-1.

- I anden halvleg gav vi ikke omstillinger på samme niveau som i første. Vi fik bedre fat i kampen, var mere på bolden og fik i det hele taget skabt flere chancer, sagde Søren Bjerg.

Efter 78 minutter sparkede Simon Kroon dagens afgørelse i nettet. Et frispark på siden endte ud i en opsamling, og så var der intet, som kunne holde det svenske venstreben tilbage. Kroon bankede bolden i nettet til 1-2, og det forblev kampens resultat.

- Vi var udfordret gennem det meste af første halvleg og var alt for åbne. Det fik vi lavet om på de sidste 45 minutter, så vi hæfter os ved en god anden halvelg og glæder os over sejren, sagde Søren Bjerg. 

OB II – FCM II: 1-2 (1-0)
35’ 1-0 Yao
51’ 1-1 Michael
78’ 1-2 Simon Kroon

FCM II: Johan Dahlin, Babajide David, Andreas Murbeck(18’ Nicolai Damkjær), Rasmus Nicolaisen, Gloire Rutikanga, André Rømer, Michael (57’ Malte Jürgensen), Rafael van der Vaart (67’ Nikolaj Kirk), Jonas Borring(78’Mads Carlson), Simon Kroon, Bruninho(’45 Aziz Essaisi)

FCM vs. SJE – 9. apr.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox