27.11.2016, 07:00 | Af: Martin Dons | Foto: Getty Images

Statistik: FCM har overtaget mod OB

FC Midtjylland har hentet 22 sejre over OB i foreløbige 49 indbyrdes opgør i Alka Superligaen

Mandag aften går det løs i årets næstsidste hjemmekamp, når OB kommer på besøg på MCH Arena. Og det plejer at være garanti for mål. Det er nemlig kun en enkelt superligakamp mellem FC Midtjylland og OB, der er endt uden scoringer, og det er 11 år siden, det skete.

Mandag klokken 19.00 krydser de to duellanter klinger på MCH Arena. Indgangene åbner klokken 17.50 og hust, at der uddeles lækre Jack & Jones huer ud til de første 2000 tilskuere.

Vidste du, at...

  • Det er Superligakamp nr. 50 mellem FC Midtjylland og OB. Statistikken siger 22 sejre til FC Midtjylland, 10 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 70-58 set med FC Midtjyllands øjne.
  • FC Midtjylland har fået point mod OB i de seneste fire Superligakampe, hvor det er blevet til tre sejre og en uafgjort. Bliver det igen til point, vil det være første gang, at FC Midtjylland er ubesejret i fem Superligakampe i træk mod OB.
  • Hvis FC Midtjylland besejrer OB, vil det være første gang siden september 2011-april 2012, at FC Midtjylland vinder tre Superligakampe i træk mod OB. Det vil samtidig også være første gang, at FC Midtjylland vinder fem Superliga-hjemmekampe i træk mod OB.
  • FC Midtjylland har holdt OB fra at score i de tre seneste indbyrdes Superligakampe på MCH Arena. Det er ganske imponerende, idet FC Midtjylland i de 20 forudgående Superliga-hjemmekampe mod OB kun formåede at holde nullet i fire af kampene.
  • FC Midtjylland har i de seneste 10 år kun tabt en Superliga-hjemmekamp mod OB, april 2014. De øvrige 13 kampe er endt med ni sejre til FC Midtjylland samt fire uafgjorte.
  • En Superligakamp mellem FC Midtjylland og OB er kun endt uden scoringer i et tilfælde. Det var på MCH Arena, men det er imidlertid mere end 11 år siden, marts 2005, hvorfor FC Midtjyllands 16 seneste Superliga-hjemmekampe mod OB alle har budt på scoringer.
  • Ud af de 49 tidligere Superligakampe har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 29 tilfælde, hvilket har givet 19 sejre, seks uafgjorte og fire nederlag. Modsat har OB scoret først i 19 tilfælde, hvilket har givet FC Midtjylland tre sejre, tre uafgjorte og 13 nederlag.
  • FC Midtjylland har fået point i 12 ud af de 13 seneste Superliga-hjemmekampe afviklet på en mandag. Således er det blevet til ni sejre og tre uafgjorte udover det enlige nederlag til Brøndby IF i maj 2015.
  • FC Midtjylland har en gang tidligere spillet en Superligakamp på datoen 28. november. Det var i 2004, hvor Randers FC blev besejret på MCH Arena med 2-1 på scoringer af Michael Hansen og Kwadwo Poku.

Statistik leveret i samarbejde med danskfodbold.com

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox