30.11.2016, 14:59 | Af: Kristina Stokholm | Foto: FC Midtjylland

Stor FIFA-succes på MCH Arena

Over 50 deltog i FC Midtjyllands FIFA 17 Cup og dystede om fede præmier

Fredag den 25. november rykkede de glidende tacklinger og store jubelscener indenfor på MCH Arena. FC Midtjylland kickstartede årets FIFA-turnering i samarbejde med Danmarks førende inden for feltet, Sports-gaming.dk. Og det med succes. Over 50 FIFA-glade spillere deltog i turneringen.

Det hele løb af stablen i fede rammer i Fan Loungen på MCH Arena, hvor sports-gaming.dk sørgede for et professionelt set-up. Med Elgiganten som hovedpræmiesponsor kunne vinderen Carl Emil Lindblad glæde sig over en splinterny PS4 samt to gavekort til restaurant Bone’s. Anden- og tredjepladsen vandt et ADX Firestorm gaming headset og et gavekort til henholdsvis Bone’s og Nordisk Film Biografer.

Desuden blev der delt fede præmier ud fra McDonald’s, Faxe Kondi, Bone's og Nordisk Film Biografer Herning. FC Midtjylland kan allerede nu afsløre, at turneringen bliver endnu større næste år og med flere fede præmier. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox