27.09.2016, 11:54 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Udebanetur: Støt holdet i Lyngby

Ta’ med fanbussen og støt drengene i opgøret mod 'de kongeblå' søndag eftermiddag

FC Midtjylland skal med 5-2 sejren over AC Horsens forsøge at fortsætte de gode takter – denne gang på udebane, hvor de krydser klinger med oprykkerne fra Lyngby Boldklub.

Sidst de to mandskaber mødtes var tilbage i april 2012, hvor ulvene vandt 2-1 på udebane. Nu er Lyngby tilbage i Alka Superligaen, og de er kommet fint fra start. Med 1-0 sejren over Viborg har de kongeblå lige sneget sig med i top seks med 17 point i de 11 første kampe.

FC Midtjylland snuser til toppen af tabellen på en tredjeplads med 20 point på kontoen. Dermed er der lagt op til et spændende opgør, når der er kick-off mellem de to mandskaber søndag den 2. oktober klokken 14.00 på Lyngby Stadion. 

Der er brug for den 12. mand på lægterne, så hop på Black Wolves’ fanbus og støt ulvene i opgøret mod de kongeblå vikinger. Sidste frist for tilmelding til turen er fredag den 30. september klokken 12.00.  

TA' MED FANBUSSEN
Afgangstider:
Herning v/ MCH Arena: 08.10
Ikast v/ Føtex: 08.30
Hammerum v/ Brugsen: 08.40
Herning v/ Godsbanevej: 08.50

Prisen for turen er kun 200 kr.
For BW-medlemmer inkluderer prisen desuden en billet til stadion.
Øvrige deltagere må selv sørge for billet. Medlemskab sælges i bussen.

ONLINE BILLETTER:
Du kan købe billetter til udebaneafsnittet på Lyngby Stadion online HER 

Lyngby Stadion
Lundtoftevej 53A
2800 Kgs. Lyngby.

Klik her for: Tilmelding til turen  

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox