10.10.2016, 10:35 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Banggaard og Co. stadfæstede EM-plads med sejr

Banggaard-assist og farlig NK-flugter. Der var fine midtjyske takter, da U21-landsholdet knockoutede Bulgarien

De tre ulve Patrick Banggaard, Rasmus NK og Mikkel Duelund var alle udtaget til U21-landsholdets kvalifikationskamp mod Bulgarien. Selvom holdet forud for fredagens kamp var kvalificeret til EM, viste de danske U21-drenge høj klasse, da vandt 3-0 på udebane.

Kampen var kun 12 minutter gammel, da dommeren pegede på pletten, efter at den tidligere FCM-midtbane Lasse Vigen blev nedlagt i feltet. Markus Ingvartsen tog sig af straffesparket og bragte sikkert danskerne i front.

Herfra så danskerne sig ikke tilbage og kunne gå til pause med en velfortjent 2-0 føring. Efter en times spil udbyggede de danske U21-drenge føringen. FC Midtjyllands Patrick Banggaard fandt Markus Ingvartsen, som gjorde det til 3-0.

En håndfuld minutter senere blev Rasmus NK skiftet ind og var tæt på at gøre det til 4-0, men hans flotte flugter tog træværket. Resultatet forblev 3-0, og dermed har Danmark ikke tabt i gruppen, som de fører sikkert med ni point ned til nummer to.

De tre ulve og resten af det danske mandskab mangler blot en enkel kamp mod Luxembourg tirsdag den 11. oktober på hjemmebane. 

Foto: www.dbu.dk

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox