22.01.2017, 17:10 | Af: | Foto: FC Midtjylland

Brandvarm Duelund: To mål sikrer dansk sejr

På et minut vendte Mikkel Duelund opgøret og sikrede dansk U21-sejr over Usbekistan

Mikkel Duelund blev matchvinder i den danske sejr, da han vendte 0-1 til 2-1 på blot ét minut. Foto: DBU

Et minut. Det var alt, hvad Mikkel Duelund skulle bruge for at vende et truende dansk nederlag til en sejr. For med to scoringer inden for et minut var FCM-talentet manden bag den danske sejr over Usbekistans A-landsholdet.

De danske U21-talenter begyndte med to FC Midtjylland-spillere i forsvaret, hvor Patrick Banggaard vanen tro var en solid ankermand i midterforsvaret, mens Rasmus Nissen Kristensen var foretrukket på venstre back.

Danskerne holdt modstanderen fra mål i de første 45 minutter, men med tyve minutter igen, kom Usbekistan foran. Og længe lignede det kampens resultat, men indskiftede Mikkel Duelund ville det anderledes.

For i det 82. minut trykkede den offensive midtbanespiller i den grad på speederen. Duelund sendte et indlæg fra Robert Skov i kassen til 1-1, og i samme minut gjorde Duelund det også til 2-1, da han fra kanten af feltet sparkede kuglen i nettet.

Dermed sikrede FCM-talentet danskerne den anden sejr på træningsturen i Dubai.

FCM vs. LBK – 28. maj.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox