16.11.2016, 14:11 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Fem ulve i landsholdsaktioner

Denne weekend stod i landsholdets tegn, og her var fem FCM’ere i aktion

Superligaen har ligget stille den sidste uges tid, men til gengæld har der været fuld program for landsholdene, hvor fem ulve har været i ilden.

På det danske U21-landshold var Patrick Banggaard, Rasmus Nissen Kristensen og Mikkel Duelund udtaget til truppen, der mødte Italien i den første testkamp forud for EM. Alle ulve fik minutter i udebaneopgøret som endte i en remis. Danskerne var i perioder under pres mod et spilstyrende italiensk mandskab, men de stod i flot imod. Trods chancer i begge ender sluttede det underholdende opgør uden mål, og dermed er de danske U21-drenge fortsat ubesejret for 17. kamp i streg.

For Markus Halsti og resten af det finske A-landshold hed weekendens udfordring Ukraine i VM-kvalifikationen. Finland placerede sig inden opgøret på en femte plads i gruppe I med blot et enkelt point på kontoen. Det blev det til 63 minutter på banen for FC Midtjyllands Markus Halsti, og da de 90 minutter var gået, måtte finnerne sande et 1-0-nederlag mod Ukraine.

Også Filip Novák spillede en vigtig VM-kvalifikationskamp for det tjekkiske A-landshold. Her blev det til fuld spilletid for den talentfulde venstreback i opgøret mod Norge, som endte 2-1 til tjekkerne. Filip Novák og resten af det tjekkiske hold rundede landsholdsrunden af med en uafgjort i træningskampen mod Danmark. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox