31.10.2016, 14:05 | Af: Martin Dons | Foto: Getty Images

Nissen og Banggaard udtaget til U21-landsholdet

De to FCM-forsvarer er med, når de danske talenter møder Italien

Den danske U21-landstræner Niels Frederiksen satte i dag navne på de spillere, der skal med, når Danmark den 11. november sætter kursen mod Bergoma, hvor holdet møder Italien den 14. november.

Og med i truppen er både Patrick Banggaard og Rasmus Nissen Kristensen.

De danske U21-drenge er kvalificeret til EM-slutrunden i Polen til sommer, og derfor glæder den danske landstræner sig til at blive testet mod Italien.

- Italien er et rigtig godt fodboldhold, der ligger top 5-6 i Europa og består stort set af unge Serie A-spillere. Det er et fysisk stærkt hold, dog uden at være kæmpestore. De er teknisk meget dygtige uden at være finurlige og så er de et meget boldfast hold og super stærke i deres duelspil, siger Niels Frederiksen til DBU.dk.

I forhold til den seneste trup blev der ikke plads til Mikkel Duelund, mens den tidligere FCM’er Pione Sisto igen er på U21-landsholdet efter at have været med A-landsholdet ved den seneste samling.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox