19.08.2016, 13:32 | Af: Jakob Engelst Nørgaard | Foto: Getty Images

NK: Udtagelse et dejligt skulderklap

Rasmus Nissen Kristensen er glad for at være udtaget til U21-landsholdet

Når U21-landsholdet i begyndelsen af september spiller to kampe i EM-kvalifikationen, er Rasmus Nissen Kristensen udtaget til U21-landsholdet for første gang.

- Det er jeg både meget glad og stolt over. Det er en stor chance at få, og det er et dejligt skulderklap, siger NK.

Danmark møder Wales på udebane i den første kamp den 2. september, og herefter tager de imod Rumænien på hjemmebane i Aalborg den 6. september.

LÆS OGSÅ: Nissen kan debutere for U21-landsholdet

- Det vil være mega fedt at få debut. Det er en målsætning, jeg har haft, at jeg gerne vil tættere på U21-landsholdet i denne sæson, og at jeg allerede er udtaget til den første tur, det er jeg glad for, siger Rasmus Nissen Kristensen.

Rasmus NK er da også truppens yngste spiller sammen med Ajax' Kasper Dolberg, der også er 97'er.

- Det tyder på, at træneren har tillid til os unge spillere og giver os chancen, og det er altid fedt. Når det så er sagt, så tror jeg ikke, at aldersforskellen kommer til at betyde noget.

Udover Rasmus NK er også Patrick Banggaard udtaget til U21-landsholdet.

DBU livestreamer kampen på www.dbu.dk/live, og direkte link er på http://po.st/U21klub

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox