07.10.2016, 11:40 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Olsson arkitekt i svensk U21-sejr

FC Midtjyllands Kristoffer Olsson grundlagde en svensk sejr i EM-kvalifikationen, da han stod bag alle tre assists i opgøret mod Estland

Det svenske U21-landshold strøg til tops i tabellen, da de slog Estland 3-0 på udebane og sikrede sig tre vigtige point. Allerede efter ni minutter fandt Kristoffer Olsson holdkammeraten Filip Dagerstal, som bragte svenskerne foran 1-0.

Lige inden halvleg var midtbanespilleren fra FC Midtjylland igen på spil med en assist, som udbyggede føringen til 2-0. Og den svenske regissør stoppede ikke her. Kort inde i anden halvleg leverede Kristoffer Olsson endnu en pasning til Sunderland-spilleren Joel Asoro, som fuldførte til 3-0, hvilket forblev kampens resultat.

På mandag venter der Sverige en vigtig kamp mod kroaterne, som ligger på en andenplads i gruppespillet. Kroatien ånder svenskerne i nakken med kun ét point forskel, inden der er kick-off mellem de to mandskaber den 10. oktober på svensk grund. 

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox