29.09.2016, 10:00 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Olsson på nye landsholdsopgaver

Kristoffer Olsson er med, når det svenske U21-landshold møder Estland og Kroatien i EM-kvalifikationen

Kristoffer Olsson var som ventet med på listen, da den svenske U21-landstræner Håkan Ericson udtog sin trup til de to EM-kvalifikationskampene mod Estland og Kroatien.

Det svenske U21-landshold skal forsøge at forsvare EM-mesterskabstitlen fra 2015 og med en andenplads i gruppespillet, ligger de sig godt til i kampen om at komme videre. Her har Sverige placeret sig på en anden plads med 18 point i otte kampe.

Svenskerne snuser til toppen af tabellen, hvor Kroatien ligger med 20 point i ni kampe. Dermed venter der Kristoffer Olsson og resten af det svenske mandskab en vigtig kamp mod gruppens nummer et fra Kroatien den 10. oktober. En kamp som spilles på svensk græs.

Inden da skal Sverige møde Estland, som har haft det svært i gruppespillet med kun én sejr i otte kampe. Svenskerne slog da også esterne sollidt i det seneste opgør med hele 5-0. Kampen mellem Sverige og Estland spilles den 6. oktober i den estiske by Pärnu. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox