16.05.2017, 12:08 | Af: Martin Dons | Foto: FC Midtjylland

Glad Baidoo: Glad for kontrakt med FCM

18-årige Michael Baidoo er glad for, at han har spillet sig til en kontrakt i FC Midtjylland

Michael Baidoo har spillet med i tre af forårets reserveholdskampe, og her har den ghanesiske teenager gjort det så overbevisende, at han har fået en fire-kontrakt i FC Midtjylland.

- Jeg er meget glad for kontrakten. Da jeg kom til prøvetræning, var målet at få en kontrakt og komme til at spille i Superligaen. Jeg har gjort mit bedste, og det har udmøntet sig i en kontrakt, og det er jeg meget glad for, siger Michael Baidoo.

Han ved, det kræver hårdt arbejde at få spilminutter i Alka Superligaen.

- Jeg ser frem til at spille i Superligaen. Jeg ved, det kræver hårdt arbejde, men FC Midtjylland har tradition for at bruge unge spillere, så jeg tror på, at jeg med mit potentiale får chancen for at spille i Superligaen, siger Baidoo, der først er aktuel for FC Midtjylland i den nye sæson.

- Jeg har fået et godt indtryk af klubben. Spillerne og trænerne har været åbne og budt mig velkommen. Det er en god klub, som jeg ser frem til at spille for, siger den 18-årige ghanesiske midtbanespiller.

FCM vs. RFC / OB – 1. jun.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox