14.03.2016, 08:58 | Af: Peter Ross | Foto: FCM Foto

Blog: Sikke en start!

Lad os nu fokusere på mulighederne i de sidste tretten kampe, fremfor at fokusere på de point, vi allerede har smidt

De første uger af forårssæsonen i Alka Superligaen er nu overstået, og hvilken start det har været! Desværre har den ikke været helt så positiv, som vi nok alle havde håbet på forhånd.

Fakta er under alle omstændigheder, at vi har samlet ét point hidtil, hvilket vil sige, at guldkampen definitivt er et overstået kapitel, med mindre alle tænkelige variable ender ud til vores fordel i de resterende kampe, hvilket nok er mere, end vi kan håbe på.

Det er en situation, vi ikke kan ændre på nu, men vi kan til gengæld bidrage positivt til, at resten af foråret forløber bedre. Tilbage står kampen om sølvmedaljerne, der kan hjælpe os ud i Europa til næste sæson, som må være det altoverskyggende mål i resten af indeværende sæson.

Siden nederlaget i Farum har der været mange skriverier og diskussioner i Fodbold-Danmark og blandt FCM-fans. Hvad er det, der sker for mestrene? Hvorfor gør Jess Thorup, som han gør? Det er let at lade sig rive med af den bølge. Jeg skal gerne indrømme, jeg var rødglødende mandag aften, da der blev fløjtet af i Farum. Jeg var klar til at sende Thorup og kompagni helt derud, hvor kragerne vender, hvilket helt sikkert var en følelse, mange kan nikke genkendende til. Tirsdag morgen var pulsen dog faldet til normalt niveau, og så begyndte tankerne igen at kredse om, hvordan vi mon kan slå tilbage mandag aften, når Hobro kommer på visit.

Som fan skal man ikke skamme sig over, at man af og til bander ens klub og dens dispositioner langt væk. Det er den slags følelser, fodbold kan vække i granvoksne mænd. Jeg ville først for alvor bliver bekymret for fanmiljøet i Midtjylland, hvis ikke blot ét point i forårets tre første kampe ville skabe frustration. Som med al anden kærlighed falder frustrationerne dog oftest til ro, når man lige får trukket vejret og sat tingene i perspektiv – på den led adskiller den trofaste fans forhold til FC Midtjylland sig ikke så meget fra forholdet til fruen derhjemme, bortset fra fruen nok er ældre end 17 år...

Mandag aften venter Hobro, hvis åbning på foråret har været endnu værre end vores. Senest måtte de indkassere et sviende nederlag på 0-6 til Viborg. Det er med andre ord to sårede hold, der tørner sammen på MCH Arena, hvor der helt sikkert vil blive kamp om hver kvadratcentimeter på banen. Det er absolut sidste udkald for Ove Pedersens tropper, hvis de vil bevare håbet om overlevelse – mon ikke, det vil sætte sit præg på kampen?

Uanset hvilke frustrationer vi selv har gået i gennem i de seneste dage, er der ingen undskyldninger for ikke at stå bag holdet, når først dommeren fløjter kampen i gang. En ny kamp bringer altid muligheden for en ny start, hvilket vi vist roligt kan sige, vi har brug for. Én sejr i otte ligakampe er naturligvis utilfredsstillende for alle i klubben, men lad os nu fokusere på mulighederne i de sidste tretten kampe, fremfor at fokusere på de point, vi allerede har smidt. Dem får vi ikke tilbage, uanset hvor mange kræfter vi spilder på at ærgre os.

Jeg håber, vi får fyldt godt op på lægterne mandag aften, således vi kan give spillerne den opbakning, der er så usandsynligt vigtig for tiden, hvor selvtilliden måske ikke helt rammer det niveau, deres talent ellers berettiger til. Spillerne ved godt, de ikke ligefrem har gjort sig fortjent til en storslået støtte, men som man ofte siger indenfor min primære branche, pædagogikken; elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst – for da behøver jeg det mest. Lad os gøre det til forårets mantra, så er jeg stensikker på, vi sammen får vendt skuden!

Med håbet om en mindeværdig aften på MCH Arena,
Peter Ross

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox