29.11.2016, 10:33 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Den sorte mur til Silkeborg

Ta’ den sorte trøje på og hop på fanbussen, når ulvene torsdag tørner sammen med lokalrivalerne fra Silkeborg

På torsdag gælder en vigtig udekamp mod rivalerne fra Silkeborg IF, og som altid arrangerer Black Wolves bustur til opgøret. Der bliver brug for massiv opbakning i ulvenes jagt på de tre point. Fanklubben opfordrer derfor alle til at troppe talstærkt op i sort, så spillerne møder en sort mur, når de løber på grønsværen.

Sidst de to mandskaber mødtes tilbage i juli, slog FC Midtjylland sikkert silkeborgenserne 3-0. En kamp hvor syv akademispillere var i ilden. Mikkel Duelund var hurtig til at stjæle opmærksomheden, da han bragte hjemmeholdet i front efter blot 11 minutter. Mikkel Andersen satte kronen på værket med en straffesparksredning i kampens slutfase.

Se højdepunkterne fra FC Midtjylland vs. Silkeborg IF den 31. juli 2016 her >> 

Der er kick-off mellem de to duellanter torsdag den 1. december klokken 18.00 på Mascot Park. Tilmeldingsfristen til busturen er onsdag den 30. november klokken 12.00. Tilmeld dig HER.

Nedenfor finder du alle relevante informationer.

TA' MED FANBUSSEN
Afgangstider:
Herning v/MCH Arena kl 15.40
Herning på Godsbanevej 16.00
Hammerum v/Superbrugsen kl 16.10
Ikast v/Føtex kl 16.20

Prisen for turen er 150 kr.
For BW-medlemmer inkluderer prisen desuden en billet til stadion. Øvrige deltagere skal selv sørge for billet. Medlemskab sælges i bussen.

BILLETTER
Du kan købe billetter til udebaneafsnittet på Mascot Park online HER

Mascot Park
Stadion Allé 14
8600 Silkeborg

SPØRGSMÅL
Kontakt Black Wolves via Facebook, bus@black-wolves.com eller pr. tlf.: 27 12 58 08

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox