12.10.2016, 10:46 | Af: Martin Dons | Foto: Getty Images

Denne dato er FCM ubesejret

FC Midtjylland har taget fuldt hus i de tre tidligere kampe afviklet på datoen 16. oktober. Lad os håbe på en gentagelse på søndag...

Søndag aften ruller bolden igen i Alka Superligaen på MCH Arena. Det sker, når AaB er modstanderen. 

Og hjemme på MCH Arena har FC Midtjylland været godt kørende. Ulvene er ubesejrede i de seneste 12 Superliga-hjemmekampe, hvor der er hentet otte sejre og fire uafgjorte. 

Søndag klokken 18.00 går jagten inden på den niende sejr.

Vidste du, at...

  • Det er Superligakamp nr. 49 mellem FC Midtjylland og AaB. Statistikken siger 21 sejre til FC Midtjylland, seks uafgjorte og 21 nederlag samt en målscore på 66-64 set med FC Midtjyllands øjne.
  • FC Midtjylland og AaB har spillet uafgjort i de to seneste indbyrdes Superligakampe. Det er aldrig tidligere sket i Alka Superligaen, at de to klubber har spillet uafgjort i tre indbyrdes kampe i træk.
  • Hvis FC Midtjylland besejrer AaB, vil det være første gang siden marts-april 2016, at FC Midtjylland vinder tre Superligahjemmekampe i træk.
  • Hvis FC Midtjylland kan score mindst tre mål i tredje Superliga-hjemmekamp i træk, vil det være klubbens fjerde tilfælde i Alka Superligaen. Rekorden lyder på fire Superliga-hjemmekampe i træk med mindst tre scoringer sat i december 2003-april 2004.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND VS. AAB SØNDAG KL. 18.00 - KØB BILLETTER HER >>

  • FC Midtjylland er ubesejret i de seneste 12 Superliga-hjemmekampe, der er resulteret i otte sejre og fire uafgjorte. Men mod AaB er kun en af de seneste seks Superliga-hjemmekampe endt med sejr, hvorimod de fem andre er endt med to uafgjorte og tre nederlag.
  • Jakob Poulsen har tidligere scoret syv mål mod AaB i Alka Superligaen fordelt med to for Esbjerg fB, to for AGF og tre for FC Midtjylland. I alle syv kampe betød scoring af Jakob Poulsen point for den klub, han repræsenterede (5V-2U-0T).
  • Ud af de 49 tidligere Superligakampe har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 25 tilfælde, hvilket har givet 18 sejre, tre uafgjorte og fire nederlag. Modsat har AaB scoret først i 22 tilfælde, hvilket har givet FC Midtjylland tre sejre, to uafgjorte og 17 nederlag.
  • FC Midtjylland har taget fuldt hus i de tre tidligere Superligakampe afviklet på datoen 16. oktober. Første sejr var mod OB i 2000, dernæst sejr over Brøndby IF i 2011, og senest sejr over Randers FC i 2015.
  • Med Michael Tykgaard som dommer har FC Midtjylland fået point i 23 af de 28 Superligakampe svarende til godt 82 pct. af kampene. Sejr og uafgjort har været nogenlunde ligeligt fordelt med 12 sejre og 11 uafgjorte, heriblandt det seneste opgør i maj 2016, der endte helt uden scoringer mod… AaB.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox