10.06.2016, 16:50 | Af: | Foto: Getty Images

FCM åbner Alka Superligaen en mandag

Sæsonpremiere mod Randers FC spilles mandag den 18. juli. Herefter venter tre søndagskampe. Se spilletidspunkter for de første syv runder

Programmet for de første syv runder i Alka Superligaen er nu på plads. FC Midtjylland åbner den nye Alka Superliga-sæson på hjemmebane mandag den 18. juli klokken 19.00, hvor modstanderen er Randers FC.

Herefter venter tre søndagskampe. I anden runde gælder det FC Nordsjælland på udebane den 24. juli klokken 18.00, mens der søndagen efter er lokalopgør hjemme på MCH Arena mod nyoprykkede Silkeborg IF klokken 14.00. Endelig er hjemmekampen mod Brøndby IF den 7. august valgt til rundens hovedkamp på 3+. Det opgør har kick-off klokken 18.00.

Herefter venter der lørdag den 13. august klokken 18.30 en udekamp mod de danske mestre FC København, mens det i runde seks gælder sidste sæsons sølvvindere SønderjyskE. Det opgør har kick-off på MCH Arena søndag den 21. august klokken 18.00.

Syvende og sidste runde, som er planlagt, er ”Derby Days”, hvor FC Midtjylland skal en tur til Viborg. Det midtjyske derby har kick-off på Viborg Stadion søndag den 28. august klokken 20.00.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox