06.06.2016, 14:30 | Af: | Foto: Getty Images

FCM åbner ny sæson mod Randers FC

Det bliver hjemme på MCH Arena, FC Midtjylland skyder den nye Alka Superliga-sæson i gang

Programmet for den nye Alka Superliga-sæson er netop offentliggjort. Og turneringsplanlægningen har afgjort, at FC Midtjylland åbner den hjemlige turnering på hjemmebane mod Randers FC. Første runde ligger i perioden den 15.-18. juli.

Herefter venter en tur til Farum Park, hvor FC Nordsjælland tager imod, inden sæsonens første lokalopgør venter, når oprykkerne fra Silkeborg IF kommer på besøg på MCH Arena i tredje runde.

Mange fans har nok set frem til de to derbys mod Viborg FF, og det første finder allerede sted i syvende spillerunde, hvor Viborg Stadion lægger græs til. Der er ”returkamp” i runde 22 på MCH Arena.

Nyt kamptidspunkt
Der har været flere hensyn at tage for Divisionsforeningens programgruppe, og blandt andet er de fire UEFA deltagende klubber matchet mod hinanden i runde fire og fem af hensyn til den OL-aftale, der er indgået mellem klubberne i forhold til at afgive spillere til Danmarks OL hold. De fire UEFA klubber er som de eneste omfattet af frivillighed i forhold til at afgive landsholdsspillere til OL.

Med 14 klubber i næste sæsons Alka Superliga vil der være syv kampe i hver runde. Klubberne har valgt fredag klokken 20.15 som det syvende kamptidspunkt i en Alka Superliga-runde. Det har været et ønske fra klubberne, at fans skal have mulighed for at se alle Alka Superliga kampe på stadion eller i TV.

En analyse af tilskuertal og seertal peger på, at så passer et ekstra spillertidspunkt fredag bedst for Alka Superligas fans og tilskuere. Klokken 20.15 er valgt, så der for de fans, der ser kampene på TV er plads til en god nedtakt fra kampen klokken 18 og en god optakt til kampen klokken 20.15 til gavn for alle de fans som sætter pris på indsigt og reaktioner rundt om Alka Superliga kampene.

FC Midtjylland åbner dog allerede sæsonen den 30. juni, hvor holdet spiller den første kvalifikationskamp til Europa League, mens der er returkamp den 7. juli. Først fredag den 20. juni afgøres det, hvem modstanderen er, og hvem der begynder på hjemmebane.

Første spillerunde, der skyder den nye struktur i gang fra fredag d. 15. juli, er:
Viborg FF – FC Nordsjælland
Sønderjyske – AGF
Brøndby IF – Esbjerg fB
F.C. København – Lyngby BK
AaB – AC Horsens
FC Midtjylland – Randers FC
OB – Silkeborg IF

Se det fulde kampprogram for runder 1-26 i Alka Superliga 16/17 her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox