13.08.2016, 21:15 | Af: | Foto: Getty Images

Frisparksperle ikke nok

Jakob Poulsen scorede – igen – på frispark mod FCK, men hjemmeholdet afgjorde slaget i anden halvleg

FC Midtjyllands anfører og midtbanedirigent har det godt i Parken. Det beviste Jakob Poulsen igen i aftenens topkamp mod FC København. For med sin frisparksscoring efter 24 minutter sendte han sit tredje frispark i nettet i to kampe i Danmarks nationalarena.

Frisparket kom i stand efter energisk forarbejde af Paul Onuachu, der var hurtigst i feltet og fik fat i bolden og via Rasmus Nissen fik den sendte videre til André Rømer, der med et godt trak kom forbi Thomas Delaney, som måtte bremse ham med ulovlige midler. 

Kaptajnens frisparksperle sendte de midtjyske gæster til pause med en 1-0-føring på trods af, at det var hjemmeholet, der pressede hårdest på i de første 45 minutter. Men de københavnske angreb blev modstået på trods af gode muligheder til Santander, Pavlovic og Kusk.

I anden halvleg fik FCM-spillerne vinden med sig, men der var stadig københavnsk stormløb mod det midtjyske mål. Halvlegens – og kampens – største mulighed var dog alligevel midtjysk, for en perfekt aflevering fra Poulsens højre fod sendte Jonas Borring alene med Robin Olsen i FCK-målet, men den dansk-svenske keeper fik reddet.

I stedet udlignede hjemmeholdet fem minutter senere efter et hjørnespark, og seks minutter senere kom de også i front. Det fik det midtjyske trænerteam til at sende Martin Pusic på banen, men lige lidt hjalp det. I stedet lukkede og slukkede indskiftede Youssef Toutouh opgøret med sin scoring to minutter før tid.

FC Midtjylland får dog ikke tid til at ærgre sig over nederlaget særligt længe, for allerede på torsdag skal holdet igen i aktion, når det gælder det først opgør i Europa League play-off’en mod tyrkisk Osmanlispor hjemme på MCH Arena.

FC København – FC Midtjylland 3-1 (0-1)
0-1 Jakob Poulsen 24’
1-1 Erik Johansson 65’
2-1 Kian Hansen (selvmål) 72’
3-1 Youssef Toutouh 88’

Advarsler
42’ Patrick Banggaard
45’ Willam Kvist
90’ Kian Hansen

Tilskuere: 12.074

Start-11: Johan Dahlin, Rasmus Nissen Kristensen, Kian Hansen, Patrick Banggaard, Filip Novak, Markus Halsti (76’ Martin Pusic), André Rømer (82’ Kristoffer Olsson), Jakob Poulsen, Jonas Borring, Rilwan Hassan (73’ Vaclav Kadlec), Paul Onuachu

Bænk: Mikkel Andersen, Kristian Riis, Alexander Munksgaard, Kristoffer Olsson, Vaclav Kadlec, Mikkel Duelund, Martin Pusic

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox