21.07.2016, 17:11 | Af: | Foto: Getty Images

Interview med Jonas Borring

Jonas Borring har skrevet under på en to-årig aftale i FC Midtjylland. Læs en Q&A med ham her

Hvad tænker du om at komme tilbage til FCM?

- Jeg er rigtig glad for at komme tilbage til FC Midtjylland. Det lå ikke lige i kortene, at jeg skulle være i FCM, men nu hvor jeg har fået muligheden passer det mig rigtig godt. Jeg kender klubben og har været der i fire år, og jeg passer godt ind rent sportsligt, hvor FC Midtjylland spiller meget på kanterne. Jeg har haft nogle gode snakke med Jess (Thorup, red.), og det lyder spændende.

Hvad synes du om truppen, som den ser ud nu?

- I forhold til sidste gang, jeg var her, er det en yngre trup, men nu er jeg blevet en af de ældre. Der er en blanding af nogle rutinerede spillere og en masse talenter. Det er klart, at jeg bliver en af de ældre nu, og så vil jeg også skulle tage noget ansvar, og det ser jeg frem til.

Hvad tænker du om FC Midtjyllands nivaeu?

- FC Midtjylland har været garant for at ligge i toppen de seneste år, og det vil jeg gerne være med til at bevare. Niveauet er højt, og jeg vil kæmpe for, at det fortsat er sådan.

Hvad mener du om den store konkurrence på kanterne?

- Jeg er klar over, at når man kommer til en klub i den størrelse, så er der konkurrencer om pladserne, og det skal der være. Men i det her efterår har jeg spillet min bedste halvsæson siden min første sæson i FC Midtjylland i 2008.

Hvad glæder du dig til ved at komme tilbage til FCM?

- I foråret har jeg ikke spillet, men jeg har været i gang. Jeg har en vanvittig iver efter at komme ud at spille igen, og jeg ser frem til at komme i gang. Jeg glæder mig til at komme ud og spille fodbold igen. Jeg glæder mig til at bidrage med en masse, og forhåbentligt får vi nogle gode resultater.

Hvad husker du fra din tid, sidst du var i FC Midtjylland?

- Der er ingen tvivl om, at da jeg var i FCM sidst havde vi det godt i truppen. Da var som en lille familie, og det kan jeg fornemme på de folk fra truppen og staben, som jeg kender, at sådan er det stadigvæk. Det er vigtigt, at alle har det godt i truppen, og når det fungere godt, så er det med til at skabe resultater.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox