30.03.2016, 09:23 | Af: | Foto: Getty Images

Masser af landskampsminutter til FCM-spillere

Samtidig var der landsholdsdebut til den tidligere FCM-keeper Jonas Lössl

Den seneste uge har den stået i landsholdenes tegn, og tirsdag aften var flere FC Midtjylland-spillere i aktion.

Den stærke forsvarsspiller Nikolay Bodurov fik fuld tid i det bulgarske midterforsvar, da de på udebane besejrede Makedonien med 2-0.

Fuld spilletid var der også til Tim Sparv på den finske midtbane, der dog måtte se sig slået med 2-0 på udebane mod Norge.

For det danske landhold var der flere tidligere FCM’er i aktion. Simon Kjær begyndte i midterforsvaret og overtog anførerbindet, da Daniel Agger blev skiftet ud til fordel for Erik Sviatchenko. Og så var der landsholddebut til Jonas Lössl, der gik hele anden halvleg mellem stængerne og leverede et clean sheet.

Også diverse U21-landshold har været i aktion. Patrick Banggaard fik igen fuld spilletid for det danske U21-landshold, der ude vandt 3-1 over Armenien. Her sad Pione Sisto på bænken hele kampen.

På det færøske U21-landshold var FC Midtjyllands U19-angriber Jakup Thomsen igen fortrukket helt i front. Og det blev til 90 minutter for angriberen mod Østrig, der trak det længste strå og vandt 1-0 i kvalifikationsgruppe syv.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox