07.06.2016, 07:00 | Af: | Foto: Getty Images

Opstart: Her er modstanderne

Fire træningskampe og en sommerkamp er på menuen i opstarten

Lige nu er spillerne på ferie efter en lang sæson, som bød på hele 49 kampe. Men tirsdag den 14. juni er det slut. Her begynder forberedelserne til den nye sæson med tests, inden det onsdag går løs med træning på banerne i Ikast. Allerede den 30. juni sparkes sæsonen for alvor i gang, når FC Midtjylland spiller den første kvalifikationskamp til Europa League.

Inden det går løs med europæisk fodbold venter to kampe. Onsdag den 15. juni spiller holdet en sommerkamp mod samarbejdsklubben Sunds IF, der blandt andre har udviklet den tidligere FCM-back og nuværende salgschef Ulrik Lindkvist.

Inden det går løs mod det lokale seriehold, vil FC Midtjylland-truppen fra klokken 16.15 træne ungdomsspillere i Sunds IF en times tid, hvorefter der skrives autografer. Klokken 19.00 bliver det så muligt at se ulvene i aktion på banen.

Ugen efter er der igen kamp, når der venter en testkamp mod superligakollegerne Esbjerg fB i samarbejdsklubben Skjern GF. Blot tre dage efter venter så den sidste test, inden det går løs i den europæiske kvalifikation, når FC Midtjylland hjemme på MCH Arena tager imod Randers FC.

Den 20. juni er der lodtrækning til første runde i kvalifikationsrunden til Europa League, og først der ved man, om FC Midtjylland begynder hjemme eller ude. Fast ligger det dog, at kampene spilles henholdsvis den 30. juni og 7. juli.

Mellem de to europæiske kampe spilles der en kamp mod Skive IK fra Bet25 Ligaen, inden opstartens sidste træningskamp spilles på udebane mod superligaoprykkerne AC Horsens, der har udlejede Jonas Gemmer og den tidligere FCM-back Frederik Møller på holdet.

FC Midtjylland åbner Alka Superligaen på hjemmebane den 15.-18. juli mod Randers FC.

Oversigt over træningskampe

Dato Tid Modstander Spillested
15. juni 19.00 Sunds IF - FC Midtjylland (sommerkamp Idrætscenter Vest Sunds
22. juni 17.30 FC Midtjylland - Esbjerg fB Skjern Stadion
25. juni 12.00 FC Midtjylland - Randers FC MCH Arena
30. juni TBA Første kamp i 1. kvalifikationsrunde til Europa League TBA
3. juli 14.00 Skive IK - FC Midtjylland Skive
7. juli TBA Anden kamp i 1. kvalifikationsrunde til Europa League TBA
10. juli 13.00 AC Horsens - FC Midtjylland Brædstrup Stadion

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox