20.03.2016, 14:56 | Af: | Foto: Getty Images

Reaktioner fra opgøret mod SønderjyskE

- Man må bare sige, at der er tre situationer, hvor vi ikke er dygtige nok, lyder det ærligt for Jakob Poulsen

Det hele så så lyst ud, da FC Midtjylland gik til pause på Sydbank Park i Haderslev. Måltavlen viste 2-0 til de midtjyske gæster, men dyre fejl i de sidste 45 minutter kostede point.

- Man må bare sige, at der er tre situationer, hvor vi ikke er dygtige nok, og der straffer de os benhårdt, siger Jakob Poulsen.

- Først er der et indkast, der får lov at hoppe i det lille felt, og så er han fri ved bagerste stolpe. Der er et hav af fejl ved det næste mål, og til sidst er det et drømmemål, som er sværere at gøre noget ved.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok at smide en 2-0-føring. Det er lige meget, hvem man spiller mod, erkender midtbanedynamoen, der dog mente, at holdet havde optrækt til flere målchancer.

- Vi er ikke dygtige nok til at få den puttet ind i den anden ende, for der var optræk til muligheder.

Cheftræner Jess Thorup var på linje med dagens anfører.

- Vi havde en god fornemmelse, da vi sad i omklædningsrummet pausen. Vi havde spillet en taktisk god og kontrolleret første halvleg. Vi blev enige om, at vi skulle ud og fortsætte og lukke kampen. Men sådan er det, når man lige mangler den sidste selvtillid og tro på tingene, så træffer du ikke altid de rigtige beslutninger. Og scoringer kommer ofte ud af fejl, og dem laver vi for mange af i anden halvleg, og dermed lukkede vi SønderjyskE ind i kampen, siger Thorup

- Men på trods af det, havde vi vel chancer til at udligne og måske endda også mere. Vi skal kæmpe hårdt i øjeblikket for at få marginalerne på vores side. Og så må vi også tage hatten af for SønderjyskE. Det er et hold, der har momentum og tro på tingenne. Giver du dem en lillefinger, er de klar til at tage hele armen, så stort cadeau til dem.

Holdet kan du se frem til en landskampspause, inden det skal i aktion igen den 3. april på hjemmebane, hvor Brøndby IF kommer på besøg.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox