21.03.2016, 13:42 | Af: | Foto: Getty Images

Se landsholdet træne på MCH Arena

Det danske landshold træner tirsdag aften klokken 18.00 på MCH Arena. Gratis adgang for alle

De første 90 minutter med Åge Hareide som dansk landstræner spilles på MCH Arena i Herning torsdag. Her står den nye landstræner for første gang i spidsen for det danske landshold, når de danske drenge møder Island.

Men allerede tirsdag aften kan du komme helt tæt på landsholdet. Her træner landsholdsspillerne nemlig på MCH Arena fra klokken 18.00-19.00, hvor det vil være muligt at overvære træningen.

Faxe Kondi Tribunen på MCH Arena holder nemlig åbent fra klokken 17.30. Det samme er boderne, hvor det vil være muligt at købe mad og drikkevarer.

Torsdag aften klokken 20.00 går det så løs mod Island.

- Vi glæder os meget til at spille i Herning, hvor vi har haft mange gode landskampoplevelser. De arbejder topprofessionelt og har stor erfaring med internationale kampe, siger Kim Hallberg, elitechef hos DBU.

Til opgøret vender de tidligere FCM-spillere Erik Sviatchenko, Simon Kjær og Jonas Lössl tilbage til MCH Arena, mens man i truppen også finder navne som  Kasper Schmeichel, Daniel Agger, Pierre Emile Højbjerg og Christian Eriksen.

Fakta

  • Fri træning tirsdag (Faxe Kondi Tribunen åbner kl. 17:30)
  • FanZone foran MCH Arena torsdag kl. 18:30
  • Kampstart kl. 20:00 torsdag
  • Langside voksen: Kr. 225,-

  • Endetribune voksen: Kr. 125,-

  • Endetribune børn: Kr. 75,-

  • Ståplads voksen: Kr. 100,-

  • Ståplads børn: Kr. 75,-

Alle priser er inkl. gebyr. Billetsalg via DBU.dk

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox