20.11.2016, 21:10 | Af: Martin Dons | Foto: Getty Images

Sen scoring afgjorde storm-slag

Det lignede længe en nullert i Haderslev, men SønderjyskE afgjorde slaget seks minutter før tid

Det var dramatisk, stormfuldt og meget våd på Sydbank Park i Haderslev søndag aften. For en voldsom storm tog til i en anden halvleg, som FC Midtjylland måtte spille en mand i undertal, efter André Rømer blev sendt i bad et par minutter før pausen.

I en løbeduel mod hjemmeholdets Mikael Uhre gjorde André Rømer alt for at undgå berøring med Uhre, og det lignede da også, at SønderjyskE-angriberen kunne fortsætte sit løb, men efter et par meter faldt han til jorden, og dommer Michael Johansen trak det røde kort fra baglommen og viste Rømer ud.

Udvisningen gav til gengæld comeback til Tim Sparv, der blev sendt på banen fra anden halvlegs start. Og det var et glædeligt gensyn med den finske landsholdsanfører, der fik vist, at han igen er klar til at kæmpe om spilminutter.

Men i en anden halvleg, hvor stormen tog til og gav FC Midtjylland massiv modvind – bedst illustreret i en situation, hvor den kraftige modvind tog fat i Johan Dahlins målspark og sendte bolden retur til ham – havde de midtjyske spillere det svært en mand nede. Og efter 65 troede de fleste i Haderslev, at hjemmeholdet var kommet foran efter et hjørnespark, men i stedet for mål blev der dømt frispark til Johan Dahlin.

I anden halvleg, hvor ulvene var sjældne gæster på den sønderjyske banehalvdel, kom den bedste mulighed efter et hjørnespark, men rigtig tæt på i anden halvleg var gæsterne ikke. Hjemmeholdet blev heller ikke for alvor farlige, og derfor tydede det på et uafgjort resultat.

Det blev der dog lavet om på med kun seks minutter igen, da han skiftede Philip Zinckernagel fik sendt et skud af sted inde i feltet og dermed afgjorde det stormfulde slag på Sydbank Park.

For FC Midtjylland handler det om hurtigt at rejse sig igen, når der i næste uge er hele tre superligakampe på programmet. Den første er mandag den 28. november, hvor OB er gæster på MCH Arena, inden det allerede om torsdagen glæder lokalopgøret mod Silkeborg på udebane.

Kampfakta:
Alka Superliga, runde 17:
SønderjyskE - FC Midtjylland 1-0 (0-0)
84’ Philip Zinckernagel 1-0

Advarsler:
34’ Rasmus Nissen Kristensen, FCM
44’ Rafael van der Vaart, FCM
77’ Nicolai Madsen, SønderjyskE
81’ Patrick Banggaard, FCM

Udvisning:
44’ André Rømer

Holdopstillinger (Udskiftninger):
FCM, 4-1-4-1:

Johan Dahlin, Rasmus Nissen Kristensen, Kian Hansen, Patrick Banggaard (88’ Martin Pusic), Filip Novak, André Rømer, Jakob Poulsen, Rafael van der Vaart (46’ Tim Sparv), Rilwan Hassan (82’ Mikkel Duelund), Jonas Borring, Paul Onuachu

Bænk:
Mikkel Andesen, Kristian Riis, Markus Halsti, Tim Sparv, Kristoffer Olsson, Mikkel Duelund, Martin Pusic

Dommer:
Michael Johansen

Tilskuere:
3.322

Highlights fra Twitter

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox