07.08.2016, 08:30 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FCM Foto

STATISTIK: 7. august plejer at give sejr

Når Brøndby IF besøger MCH Arena, byder opgørene næsten altid på mål – og som regel på mange af slagsene. Tre mål i snit, siger statistikken

På søndag er der lagt op til en ny omgang underholdende bold, og der bliver mulighed for massiv opvarmning, når FC Midtjylland og Brøndby IF tørner sammen på heden.

Allerede kl. 16.00 åbner FC Midtjylland op for Royal Biergarten foran Ulveshoppen. Ristede ulvepølser, kølige forfriskninger og husorkesteret Claus & Morten vil sørge for den rette fodboldstemning inden kick-off kl. 18.00. 

Vidste du, at…

  • Det er Superligakamp nr. 49 mellem FC Midtjylland og Brøndby IF. Statistikken siger 15 sejre til FC Midtjylland, 16 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 68-73 set med FC Midtjyllands øjne.
  • FC Midtjylland vandt den seneste Superligakamp mod Brøndby IF, 2-0 hjemme på MCH Arena. Men det er ikke blevet til to sejre i træk mod Brøndby IF i Alka Superligaen siden maj 2011-april 2012, hvor der imidlertid kom hele fire styk i træk.
  • De 48 tidligere Superligakampe mellem FC Midtjylland og Brøndby IF har budt på i alt 141 mål svarende til gennemsnitligt 2,94 mål pr. kamp. Kun én kamp er endt helt uden scoringer, hvilket var første kamp i forrige sæson.
  • FC Midtjylland er ubesejret i de seneste ni Superligakampe. Hvis det mod Brøndby IF bliver til point for tiende Superligakamp i træk, vil det være første gang siden februar-maj 2015, at FC Midtjylland oplever en tilsvarende serie.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND vs. BRØNDBY IF SØNDAG D. 7. AUGUST KL. 18.00 - KØB BILLETTER HER >>

  • Hvis FC Midtjylland kan holde Brøndby IF fra at score for anden Superligakamp i træk, vil det være tredje clean sheet i træk i Alka Superligaen af FC Midtjylland. Det har FC Midtjylland ikke præsteret siden juli-august 2015.
  • FC Midtjylland vil med en sejr over Brøndby IF have opnået ti point og mindst +8 i målscore efter sæsonens fire første Superligakampe. Det har FC Midtjylland kun præsteret bedre i to tidligere sæsoner, 2013/14 og 2015/16, der begge gav fire sejre fra start.
  • Ud af de 48 tidligere Superligakampe har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 21 tilfælde, hvilket har givet 13 sejre, seks uafgjorte og to nederlag. Modsat har Brøndby IF scoret først i 26 tilfælde, hvilket har givet FC Midtjylland to sejre, ni uafgjorte og 15 nederlag.
  • FC Midtjylland har på det seneste haft gode erfaringer på MCH Arena med Jakob Kehlet som dommer. Således er de fire seneste Superligakampe på hjemmebane med Jakob Kehlet som dommer endt med sejr til FC Midtjylland, heriblandt det seneste opgør mod Brøndby IF i april 2016.
  • FC Midtjylland har opnået fuld gevinst i samtlige fire DM-kampe afviklet tidligere på datoen 7. august, hvoraf de tre af kampene har været i Superligaregi.

Statistikken er leveret i samarbejde med danskfodbold.com

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox