06.03.2017, 13:20 | Af: Martin Dons | Foto: Getty Images

Truppen mod Kjellerup IF

FC Midtjylland sender en stærk trup til pokalkampen mod Kjellerup tirsdag aften

Der er en plads i kvartfinalen på spil, når FC Midtjylland tirsdag aften skal op imod Kjellerup IF i DBU Pokalen. Og netop DBU Pokalen er en turnering, som vægtes højt hos ulvene.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har store ambitioner i DBU Pokalen, og når vi har det, så skal vi også slå Kjellerup. Det er det altoverskyggende mål, siger cheftræner Jess Thorup.

Men han har respekt for 2. divisions-mandskabet, der spillede sig i ottendedelsfinalen ved at sende Lyngby BK ud af turneringen.

- Kjellerup imponerede ved at sende Lyngby ud med en 4-3-sejr efter at have været bagud med 3-0. Det er et hold, vi har respekt for, siger Thorup.

- Vi kommer til kampen som ubesejret i Alka Superligaen i foråret. Vi har fået en okay start, selv om vi gerne ville have haft flere point, men vi skal fortsætte med at bygge videre på de ting, vi arbejder med, og det skal man se mod Kjellerup.

Der er kick-off mod Kjellerup IF, der i foråret spiller i oprykningsspillet i 2. division, tirsdag klokken 17.45. Opgøret spilles på Mascot Park i Silkeborg, og billetter til kampen kan kun købes på stadion på dagen. Læs mere her.

Truppen mod Kjellerup
2. Kian Hansen
6. Markus Halsti
7. Jakob Poulsen
9. Janus Drachmann
11. Jonas Borring
14. Simon Kroon
16. Johan Dahlin
18. Kristian Riis
20. Rasmus Nicolaisen
22. Mikkel Duelund
24. Mads Døhr Thychosen
28. André Rømer
31. Mikkel Andersen
33. Paul Onuachu
34. Mikael Anderson
36. Rilwan Hassan
43. Rasmus Nissen Kristensen
70. Filip Novak
77. Bruninho
88. Gustav Wikheim

FCM vs. SJE – 9. apr.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox