26.05.2016, 23:20 | Af: | Foto: Getty Images

Uafgjort sikrede europæisk deltagelse

Den europæiske plads blev sikret med uafgjort i Aalborg, og sølvhåbet lever til det sidste

Det lignede en midtjysk drømmestart i Aalborg. For allerede efter 13 minutter kunne Martin Pusic heade bolden i mål.

Det lignede en perfekt kombination, da et hjørnespark fra Jakob Poulsen slået til forreste område i feltet blev forlænget af Mikkel Duelund til en fremstormende Martin Pusic, der altså sendte bolden i mål.

Men den midtjyske jubel på Nordjyske Arena blev brat afbrudt af et tvivlsomt flag, som annullerede målet.

De midtjyske gæster fortsatte dog ufortrødent, og ti minutter senere var det tæt på at give pote. André Rømer kom godt igennem i højre side, sendte bolden på tværs til Kristoffer Olssen, men fra kanten af det lille felt fik den svenske U21-landsholdsspiller sendt bolden på stolpen.

Flere gange i løbet af første halvleg var der optræk til midtjyske muligheder, men den sidste finish manglede for, at chancerne blev rigtigt farlige, men til gengæld holdte den midtjyske defensiv hjemmeholdet fra de store chancer.

Anden halvleg havde modsat fortegn end første. Her var det hjemmeholdet, som kom bedst ud af starthullerne og kom farligt tæt på det midtjyske felt. Når de kom lige tæt nok på, var Mikkel Andersen dog, hvor han skulle være, og særligt redningen efter 76 minutter, hvor han fik viftet bolden uden om stolpen, var afgørende. En enkelt gang fik hjemmeholdet dog bolden i mål, men det blev annulleret for offside. 

I den anden ende havde Nikolaj Larsen også et par vigtige redninger, hvor et langskud fra Mikkel Duelund og en afslutning fra indskiftede Paul Onuachu blev afværget af AaB-keeperen, mens et FCM-hovedstød mod slutningen sneg sig lige over mål.

Men det forblev målløst i Aalborg, og med det uafgjorte resultat sikrede FC Midtjylland sig europæisk deltagelse i næste sæson, mens sølvhåbet fortsat lever. Det kan blive en realitet, hvis holdet i sæsonens sidste kamp hjemme mod FC Nordsjælland kan tage alle tre point, mens SønderjyskE snubler i Brøndby.

Sæsonens sidste kamp har kick-off søndag klokken 17.00, og efter kampen bliver der taget afsked med anfører Kristian Bach Bak.

AaB – FC Midtjylland 0-0  (0-0)

Advarsler:
36’ Kristoffer Olsson, FCM
77’ Patrick Banggaard, FCM
78’ Jakob Blåbjerg, AaB
82’ Nikolay Bodurov, FCM
88’ Thomas Augustinussen, AaB
90’ Filip Novak

Tilskuere: 7.403

Dommer: Michael Tykgaard

Start-11: Mikkel Andersen, André Rømer, Patrick Banggaard, Nikolay Bodurov, Filip Novak, Tim Sparv, Jakob Poulsen, Rilwan Hassan (76’ Rasmus Nissen), Kristoffer Olsson, Mikkel Duelund (63’ Pione Sisto), Martin Pusic (57’ Paul Onuachu)

Bænk: Johan Dahlin, Daniel O'Shaugnessy, Rasmus Nissen Kristensen, Pione Sisto, Awer Mabil, Daniel Royer, Paul Onuachu

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox