11.05.2016, 06:00 | Af: | Foto: Getty Images

Vidste du om FCM-Hobro

Det kunne godt lugte af mål i aftenens fight i Hobro. FC Midtjylland har nemlig scoret i hver af de seneste ni Superliga-udekampe

Vidste du, at...

  • Det er Superligakamp nummer seks mellem Hobro IK og FC Midtjylland. Statistikken siger fire sejre til FC Midtjylland, én uafgjort og ingen nederlag samt en målscore på 13-1 set med FC Midtjyllands øjne.
  • De to spillede Superligaopgør mellem Hobro IK og FC Midtjylland på DS Arena er endt med én sejr til FC Midtjylland og en uafgjort samt en samlet målscore på 5-1. Hobro IK’s enlige scoring på DS Arena er samtidig også den eneste scoring mod FC Midtjylland, der således har holdt Hobro IK fra at score i de fire seneste indbyrdes Superligaopgør.
  • FC Midtjylland har ikke de bedste erfaringer med at spille på udebane i Alka Superligaen i maj, hvor det ikke er blevet til sejr i de syv seneste forsøg. Siden maj 2010 er kun to ud af 15 Superliga-udekampe i maj endt med sejr til FC Midtjylland (2V-4U-9T).
  • FC Midtjylland har scoret i hver af de seneste ni Superliga-udekampe, hvilket er klubbens bedste serie siden de 22 udekampe med scoring i perioden september 2012-marts 2014.
  • Hvis FC Midtjylland besejrer Hobro IK, vil sejren betyde, at Hobro IK er uden sejr i de seneste 16 Superligakampe, hvilket vil være en forværring af Hobro IK’s igangværende Superliga-klubrekord af kampe i træk uden sejr.
  • Peter Rasmussen dømmer sin Superligakamp nr. 162 og den 33. med deltagelse af FC Midtjylland (17V-6U-9T). Hans to seneste Superligakampe med FC Midtjylland som den ene part har været mod Hobro IK, og begge kampe endte med sejr og clean sheet til FC Midtjylland.
  • Det er 17. Superligakamp, som FC Midtjylland spiller på udebane på en onsdag. Hidtil har det resulteret i point i 12 af de 16 kampe (8V-4U-4T), hvoraf de to seneste endda er endt med sejr til FC Midtjylland.
  • Martin Pusic har spillet seks Superligakampe tidligere mod Hobro IK, hvori det er lykkedes ham at score i alt seks mål. I hans tid som spiller for FC Midtjylland er det blevet til fem mål i fire Superligakampe mod Hobro IK på trods af et målløst opgør.
  • Jakob Poulsen vil med sin næste scoring runde 50 mål i Alka Superligaen fordelt med 19 for Esbjerg fB, 10 for AGF og foreløbigt 20 mål for FC Midtjylland. Hvis det lykkes at score mod Hobro IK, vil han blive spiller nr. 43 til at runde denne milepæl i Superligaen.
  • De to Superligakampe, som FC Midtjylland tidligere har spillet den 11. maj, er endt uden sejr til FC Midtjylland.

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox