20.04.2016, 13:30 | Af: | Foto: Getty Images

Vidste du om FCM-OB

Pione Sisto vil med spilletid på fredag være den yngste 100-kamps jubilar i FC Midtjylland

Fredag aften er der igen bold på MCH Arena, når OB med den tidligere FCM-profil Izunna Uzochukwu i truppen kommer på besøg.

Sammen med danskfodbold.com har fcm.dk været i arkiverne for at finde skæve vinkler på opgøret, der har kick-off klokken 18.00.

Vidste du, at...

  • Det er Superligakamp nr. 48 mellem FC Midtjylland og OB. Statistikken siger 20 sejre til FC Midtjylland, 10 uafgjorte og 17 nederlag samt en målscore på 67-58 set med FC Midtjyllands øjne.
  • Hvis FC Midtjylland får point mod OB, vil det være blevet til point i alle tre indbyrdes Superligakampe i indeværende sæson. Det vil i givet fald være første sæson uden nederlag til OB siden 2011/12, hvor FC Midtjylland vandt alle tre kampe.
  • FC Midtjylland har blot tabt én ud af de 13 seneste Superliga-hjemmekampe mod OB. De 12 kampe med point er endt med fire uafgjorte og otte sejre, heriblandt de tre seneste hjemmekampe mod OB.
  • FC Midtjylland kan med en sejr over OB tage den tredje sejr i træk på hjemmebane i Alka Superligaen. Det skete senest i juni-juli 2015, hvor de tre sejre kom mod SønderjyskE, Viborg FF og… OB.
  • Hvis FC Midtjylland formår at holde OB fra at score, vil det være tredje clean sheet i træk på MCH Arena i Alka Superligaen. Det har FC Midtjylland ikke præsteret siden juli-august 2015, hvor modstanderen blev holdt målløse i fire hjemmekampe i træk.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - OB FREDAG D. 22. APRIL KL. 18.00 - KØB BILLETTER HER >>

  • FC Midtjylland scorer ofte det første mål mod OB i Superligaen, hvilket er sket i 27 ud af de 47 tidligere kampe (17V-6U-4T). På MCH Arena ender det som oftest med sejr, hvis FC Midtjylland scorer til 1-0, hvilket har været tilfældet i ni ud af 14 kampe (9V-4U-1T).
  • På trods af 47 spillede Superligakampe mellem FC Midtjylland og OB er der kun blevet dømt fire straffespark og udvist seks spillere. Og som oftest til fordel for FC Midtjylland, idet tre af straffesparkene har været til FC Midtjylland, og fem af udvisningerne er tilfaldet spillere fra OB.
  • FC Midtjylland har vundet tre ud af de fire tidligere spillede Superligakampe på den 22. april, heriblandt de to seneste på udebane mod Brøndby IF og Esbjerg fB. Den enlige hjemmekamp på denne dato var i 2001, hvor Herfølge BK blev besejret 2-0 på mål af Morten Skoubo og Frank Kristensen.
  • Fredag på MCH Arena har altid været en god kombination for FC Midtjylland i Alka Superligaen. Således er de ni tidligere Superliga-hjemmekampe på en fredag altid endt med point, og i syv af tilfældene med de maksimale tre point (7V-2U-0T).
  • Pione Sisto kan spille sin officielle kamp nr. 100 for FC Midtjylland fordelt med 15 europæiske kampe, 4 pokalkampe og de resterende i Alka Superligaen. Han vil i givet fald have været knap 3½ år om at opnå denne milepæl (debut 31. oktober 2012).
  • Pione Sisto vil med spilletid på fredag være den yngste 100-kamps jubilar i FC Midtjylland. Han vil da være 21 år og 78 dage mod Razak Pimpongs 21 år og 82 dage.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox