28.05.2016, 13:00 | Af: | Foto: Getty Images

Vidste du om FCM vs. FCN

Kristoffer Olsson kan spille sin officielle kamp nummer 50 for FC Midtjylland siden debuten i september 2014

  • Det er Superligakamp nr. 42 mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Statistikken siger 17 sejre til FC Midtjylland, 12 uafgjorte og 12 nederlag samt en målscore på 64-42 set med FC Midtjyllands øjne.
  • FC Midtjylland vil med mindst et point mod FC Nordsjælland være sikker på bronzemedaljer i indeværende sæson. Med en sejr og et samtidigt nederlag til SønderjyskE vil FC Midtjylland tage sølvmedaljerne, hvorimod et nederlag og samtidig sejr til Brøndby IF vil resultere i en fjerdeplads.
  • FC Midtjylland spiller sin 25. Superligakamp på MCH Arena/Ikast Stadion mod FC Nordsjælland. Det er blevet til point i 21 af de foregående 24 kampe (13V-8U-3T), men to af de tre nederlag er faldet blandt FC Nordsjællands tre seneste besøg på MCH Arena.
  • FC Midtjylland har tabt de tre seneste Superligakampe til FC Nordsjælland, hvoraf én har været spillet på MCH Arena. Hvis det igen bliver til nederlag mod FC Nordsjælland, vil det være første gang, at FC Midtjylland taber fire Superligakampe i træk til FC Nordsjælland.
  • FC Midtjylland slutter traditionelt sæsonen godt af, idet de 15 tidligere sæsonafslutninger er endt med otte sejre, fire uafgjorte og blot tre nederlag. Hvis kun de seneste otte sidste sæsoner betragtes, er det blevet til seks sejre, én uafgjort og et nederlag.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - FC NORDSJÆLLAND SØNDAG D. 29 MAJ. KL. 17.00 - KØB BILLETTER HER >>

  • FC Midtjylland mødte også FC Nordsjælland i sæsonens sidste Superligakamp i sæsonerne 2007/08 og 2010/11. I 2008 blev det til en sejr på 3-0 på Farum Park, hvorimod kampen i 2011 på MCH Arena, pudsigt nok også den 29. maj, endte helt uden scoringer.
  • I 19 af de 24 foregående Superligakampe mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland på MCH Arena har FC Midtjylland scoret kampens første mål, hvilket har givet 13 sejre, seks uafgjorte og ingen nederlag. FC Nordsjælland har således blot scoret først i fem tilfælde, hvilket har resulteret i to uafgjorte og tre nederlag til FC Midtjylland.
  • En Superligakamp mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland på MCH Arena er aldrig endt uden scoringer. Hvis det bliver tilfældet, vil det være første gang siden april 2006, at FC Midtjylland spiller to målløse Superligakampe i træk.
  • Kristoffer Olsson kan spille sin officielle kamp nr. 50 for FC Midtjylland, hvilket vil være opnået på knap 21 måneder efter hans debut i september 2014.
  • Jørgen Daugbjerg Burchardt dømmer sin blot tredje Superligakamp med FC Midtjylland som den ene part. De to foregående tilfælde var ligeledes på MCH Arena, og begge kampe endte med overbevisende sejre til FC Midtjylland (3-0 over Hobro IK og 5-1 over Esbjerg fB).

Statistikken er leveret i samarbejde med danskfodbold.com

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox