10

Angriber

Martin Pusic

Martin Pusic
Nationalitet Østrig
Fødselsdag 24.10.1987

Den 24. oktober 1987 blev Martin Pusíc født i Wien, Østrig. Han er oprindelig af kroatisk afstamning.

I de tidligere ungdomsår var han tilknyttet den lokale storklub Austria Wien. Han måtte dog et skridt ned hos First Vienna FC for at få gang i karrieren. Her spillede Pusíc frem til 2007, hvor SK Schwadorf fra den næstbedste østrigske række meldte sig. Klubben fusionerede med VfB Admira Wacker Mödling og blev til FC Admira Wacker Mödling. Her spillede Pusíc 47 kampe og scorede 11 mål, før han drog videre

I august 2010 skrev Pusíc under på en etårig aftale med den østrigske klub SC Rheindorf Altach. Her blev det til 15 kampe og fire mål, før Pusíc i juli 2011 skiftede Østrig ud med den næstbedste engelske række i Hull City. Tiden i det engelske blev dog ødelagt af en skade. Derfor søgte han i marts 2012 mod den norske Tippeliga og Vålerenga, hvor det blev til fire scoringer i 16 kampe, før det atter var tid til et skifte.

Denne gang var det Tippeliga-konkurrenterne fra Fredrikstad, som i et håb om overlevelse hentede Martin Pusíc til klubben. Trods fem mål i 10 kampe var østrigeren ikke i stand til at forhindre nedrykningen.

Pusíc ønskede ikke at spille i den næstbedste norske række. Meget passende hentede Brann Bergen angriberen på en fri transfer i januar 2013. Her spillede Pusíc en enkelt sæson, hvor han i 27 kampe scorede ni mål.

I januar 2014 skiftede Martin Pusíc til Esbjerg fB på en treårig kontrakt. I Esbjerg storspillede den bomstærke angriber og udviklede sig til en profil i den hjemlige Superliga.

I februar 2015 skiftede østrigeren kysten ud med heden. Her blev Pusíc straks en markant spiller og var med sine mål i anden halvdel af mesterskabssæsonen stærkt medvirkende til, at FCM kunne løfte pokalen. I samme sæson blev Pusíc ligatopscorer med 17 mål. 

Superliga 2016-2017
Kampe 12
Mål 2
Gulekort 0
Rødekort 0
I alt for FCM
Superliga kampe 53
Andre kampe (pokal + uefa) 19
Kampe total 72
Mål i alt
Pokal 2016-2017
Kampe 1
Mål 0
Kort 0 0
UEFA 2016-2017
Kampe 6
Mål 0
Kort 2 0
Martin Pusic
Nationalitet Østrig
Fødselsdag 24.10.1987

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox