22

Midtbanespiller

Mikkel Duelund

Mikkel Duelund
Nationalitet Danmark
Fødselsdag 29.06.1997
Følg mig

Det kan være sin sag at gro ud af ungdomsfodbolden og finde fodfæste i de voksnes rækker. Nemmere bliver det ikke, når en anerkendt international avis pludselig har éns navn på listen over de 40 største talenter i verden i årgang 1997.

Men det var hvad Mikkel Duelund oplevede i sæsonen 2014-2015, hvor engelske The Guardian havde snuset sig frem til det unge talent, der var omdrejningspunktet på FCM’s succesrige mandskab i U19 Ligaen.

Den slags hype kunne tage pippet fra de fleste, men den målrettede og ambitiøse knægt fra Aarhus lod sig nu ikke slå ud. Godt nok er han ikke fast i start-11 for FC Midtjylland, men lige så stille får den teknisk velfunderede og driblestærke midtbanespiller spillet sig tættere på en stamplads. Det foreløbige højdepunkt i ligakarrieren kom i det sene efterår 2015, hvor Mikkel Duelund scorede en gang og lagde op til yderligere to træffere i en 5-1 sejr på MCH Arena over Esbjerg fB.

Mikkel Duelund, der via de aarhusianske klubber Virup IF, VRI, HEI, Skovbakken og AGF kom til FC Midtjyllands fodboldakademi, har sine største kompetencer i offensiven. Han scorer flittigt, men han har også et sundt blik for sine medspillere og er god til at sætte dem op. Teknisk er han stærk, og han formår at sætte sine direkte modspillere af.

Det er ikke kun FCM, der nyder godt af det. Duelund er tillige en hyppig gæst i rødt og hvidt, hvor det indtil nu er blevet til en række unglandskampe for henholdsvis U16, U17, U18 og U19 landsholdet.

Superliga 2016-2017
Kampe 17
Mål 4
Gulekort 3
Rødekort 0
I alt for FCM
Superliga kampe 46
Andre kampe (pokal + uefa) 13
Kampe total 59
Mål i alt
Pokal 2016-2017
Kampe 1
Mål 1
Kort 0 0
UEFA 2016-2017
Kampe 7
Mål 0
Kort 1 0
Mikkel Duelund
Nationalitet Danmark
Fødselsdag 29.06.1997
Følg mig

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox