FCM Esport

FCM Esport x Copenhagen Flames

Forud for den syvende sæson af eSuperligaen annoncerede FC Midtjylland Esports FIFA-afdeling et samarbejde med den danske esportsklub Copenhagen Flames.

FCM Esport og Copenhagen Flames deltager i fællesskab under FCM Esports banner og navn i eSuperligaen.

eSuperligaen består af nogle af de største og mest traditionelle danske fodboldklubber. I turneringen finder man udover os bl.a. Brøndby IF, F.C. København og AGF, som hver sæson indbyrdes konkurrerer om eSuperligaens trofæ. Hver sæson består af henholdsvis et gruppespil, hvor alle klubber spiller mod hinanden, og et slutspil. I slutspillet er det dog kun de bedste hold fra gruppespillet, der kvalificerer sig videre.

eSuperligaen afholdes to gange årligt, og hvert år består derfor af to sæsoner. FIFA-spillet udgives i en ny udgave hvert år, og det er således samme version af spillet, som klubberne konkurrerer i henover årets to sæsoner. FCM Esport har deltaget i eSuperligaen siden første sæson, og klubben har således været aktivt med i Danmarks største FIFA-turnering siden 2018.

eSuperligaen består ligesom i traditionel fodbold også af liveudsendelser. Der har derfor igennem årene været fans og tilskuere til stede i studiet ved hver spillerunde, som bidrager til at bringe stemning og spænding til opgørene. Alle kampe fra eSuperligaen livestreames direkte fra studiet og kan derfor følges af fans og FIFA-entusiaster online overalt i Danmark.

Hver eSuperliga-klub stiller med en række professionelle FIFA-spillere, der i kampene dyster under klubbens navn og logo. FCM Esports trup kan du se nedenfor.

FCM Esport havde en svær start i den syvende sæson af eSuperligaen, men formåede ikke desto mindre at kvalificere sig videre til sæsonens slutspil. Her præsterede mandskabet også at gå videre til kvartfinalerne og sæsonens store live finalebegivenhed. FCM Esport tabte kvartfinalen mod Randers FC Esport, der endda gik hele vejen og vandt den syvende sæson af eSuperligaen.

Første sæson af klubbernes samarbejde førte altså til en plads i sæsonens slutspil. Ambitionerne for de to klubber er og har altid været den samme – nemlig at skabe Danmarks bedste FIFA-hold og at vinde eSuperligaen.

FCM Esports FIFA-mandskab og eSuperligaen er tilbage igen i 2022.

Copenhagen Flames

Copenhagen Flames er stiftet i 2016 af CEO Steffen Thomsen, som har en baggrund i eOddset og Danske Spil. Klubben har base og kontor i København i Bella Centret på Amager.

Copenhagen Flames består af mere end 10 fastansatte og 45 deltidsansatte medarbejdere, der arbejder på tværs af klubbens diverse afdelinger – herunder planlægning og produktion af esportsevents, marketing og sociale medier, esportsundervisning for børn og unge og meget mere.

Læs mere om Copenhagen Flames

Truppen
Bækkelund

Lasse Bækkelund

Cruise

Thomas Cruise

Indisk Magi

Simon Møller

JeppeLK

Jeppe Kobberholm

Jenner

Frederik Westergaard

Højfeldt

Jeppe Højfeldt (Coach)