23.01.2017, 10:37 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FC Midtjylland

Akademiet sejrede i årets første test

FCM U19 og U17 sendte Lyngby retur med nederlag i bagagen

For FCM U19 og U17 stod weekenden på træningskamp mod Lyngby i årets første test. Det blev i alt til otte mål i de to opgør, som begge faldt ud til midtjydernes fordel.

FCM U19 - Lyngby U19: 3-2
FC Midtjyllands U19-mandskab åbnede året på samme måde, som de sluttede – nemlig med en sejr. Det blev en god kamp med mange forskellige spillere i aktion.

- Overordnet er jeg meget tilfreds med kampen – både offensivt og defensivt. Vi lykkedes med de ting vi, som vi gerne ville. Inden kampen havde vi især fokus på den defensive struktur samt vores presspil, og det løste drengene rigtig fint, forklarer U19-træner Kenneth Andersen.

FCM U19 kom godt fra start og førte med 2-0 indtil fem minutter før pausefløjtet. Lyngby svarede stærkt igen med to hurtige mål, og dermed stod det lige ved pausen.

- Vi gav dem to hurtige mål inden halvleg, og gik uafgjort til pause. Vi burde have lukket ned og måske endda have ført endnu mere. I første halvleg brændte vi blandt andet et straffespark og andre store chancer. Men midt i anden halvelg kom vi foran igen med 3-2, så alt i alt var det en rigtig fin kamp, siger Kenneth Andersen.

FCM U17 – Lyngby U17: 2-1
Også på FCM’s U17 hold kom mange forskellige spillere i aktion i en tæt kamp, som faldt ud til ulvenes fordel. Træner Mads Buttgereit var fint tilfreds med årets første test.

- Taget i betragtning at det var den første kamp i lang tid, så var det en fin kamp. Mange forskellige spillere fik chancen for at vise sig frem. I alt 17 spillere var aktion – heraf otte U15-spillere. De fleste spillere fik en halvleg hver, så der var et stort fysisk fokus, hvor drengene gav sig fuldt ud og arbejdede fremadrettet, forklarer U17-træner Mads Buttgereit.

Første målscorer blev FCM’s Tobias Anker, som klappede den op i nettaget med venstrebenet. Lidt efter svarede Lyngby igen efter et sideskift og udlignede til 1-1. I overtiden var FCM’s Noah Iversen på pletten og sikrede hjemmeholdet en 2-1 sejr efter mål på hjørnespark. 

FCM vs. RFC – 30. jul.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox