30.11.2019, 09:43 | Af: Mads Jakobsen | Foto: Daniel Stentz

Akademister spiller prestigefyldt turnering i Brasilien

De ældste akademister er inviteret til Sydamerika, hvor de skal deltage i den ankerkendte U20-turnering Copa Internacional Ipiranga

U19 spillede i sidste weekend årets sidste kamp i ligaen, men i stedet for at gå på vinterpause er kursen nu sat mod Porto Alegre i Brasilen og Copa Internacional Ipiranga, der regnes for at være den mest prestigefyldte U20-turnering på det sydamerikanske kontinent. 

Og det er ikke tilfældigt, at FC Midtjylland bruger de kommende uger under varme himmelstrøg. 

- Det er en rigtig spændende turnering med unikke udviklingsmuligheder. Vi skal møde dygtige hold i andre fodboldkontekster og kulturer, og det er en fremragende mulighed for at vise vores spillere frem på den store scene, fortæller U19-cheftræner Henrik Jensen. 

De ældste akademister er inviteret til Copa Internacional Ipiranga af arrangørerne bag turneringen og det vækker stolthed i klubben. 

- Det er den største og mest anerkendte U20-turnering i Sydamerika. Det er en mulighed, som er opstået på baggrund af vores præstationer i øvrige internationale turneringer og UEFA Youth League over de seneste år, så det er et stort skulderklap, fortæller sportschef Svend Graversen.

Vores U20-hold er placeret i gruppe B med Club Atlético Nacional S.A. fra Colombia og Club Atlético Talleres fra Argentina, samt de brasilianske klubber Clube Atlético Mineiro og Sport Club Internacional. Den første gruppekamp spilles mandag den 2. december kl. 17:30 lokal tid. 

Du kan læse mere om turneringen og se kampprogrammet HER

Truppen til Copa Internacional Ipiranga
Valdemar Birksø   
Elias Olafsson (Udlejet til Aarhus Fremad)
Raphael Onyedika 
Antonis Martis
Nicolas Madsen
Tobias Damtoft
Oliver Sørensen
Mads Hansen
Tobias Anker
Sunday Odeh
Aral Simsir
Jibril Abubakar
Victor Dawa (Udlejet til FC Fredericia)
Japhet Sery Larsen (Udlejet til Brentford)
Henri Uzochukwu (Udlejet til FC Fredericia)
Michael Baidoo (Udlejet til Jerv FK)
Sebastian Buch (Udlejet til Skive IK)
Christian Tue (Udlejet til Brentford)

Opdateringer fra turneringen følger her på fcm.dk. 

FCM vs. AGF – 15. dec.

Køb billet