10.03.2019, 20:16 | Af: Ryan Svale Andersen | Foto: FC Midtjylland

Endnu en sejr til U17

FC Midtjyllands U17-mandskab fik forårets anden sejr, da man lørdag slog OB 2-1 hjemme på Ikast Stadion.

FC Midtjylland U17 - OB U17 2-1 (1-1)

 

3’ 0-1 Valdemar Ibsen (straffe)

34’ 1-1 Simon Madsen

53’ 2-1 Aral Simsir (straffe)

 

FCM U17: Simon Vang - Jens Emil Fjendsbo, John Ndjate, Kristoffer Lund Hansen - Simon Madsen, Anders Kaiser, Frederik Christensen, Victor Bak Jensen - Tobias Damtoft, Aral Simsir (Frederik Heiselberg 82’), Danijel Djuric (Mikkel Tønnesen 70’)

 

U17-drengene skulle forsøge at følge på sidste rundes sejr over FC København, da man lørdag eftermiddag tog imod OB hjemme på Ikast Stadion.

 

Der var på forhånd lagt op til en spændende duel mellem to ligeværdige hold, men et strategisk formationsskifte gjorde, at FCM i det meste af kampen var dominerende og pressede odenseanerne højt.

 

- Vi skiftede formation til 3-4-3, så vi kunne være fremadrettet i vores presspil for bedre at dominere kampe. Det var strategisk valgt i forhold til det kampbillede, vi forventede før kampen, udtaler cheftræner Henrik Jensen om formationsskiftet.  

 

Det begyndte dog ikke godt for ulvene, da de efter tre minutters spil begik straffespark. En OB-spillers skud ramte en FCM’er på hånden, og der blev derfor dømt straffe for hands. Valdemar Ibsen omsatte straffesparket og sendte dermed gæsterne i front.

 

FCM fortsatte dog ufortrødent sin gameplan og pressede OB højt i forsøget på at stresse dem. Det lykkedes ulvene godt med igennem hele første halvleg, hvor de også fik skabt chancer nok til udligningen. Den kom da også efter 34 minutter, hvor Simon Madsen sparkede udligningen i kassen udenfor feltet.

 

I anden halvleg var kampbilledet det samme. Ulvene pressede højt og fik en masse kontraer ud af det. Det var også tilfældet ved 2-1 scoringen, hvor ulvene vandt bolden efter godt pres. Tobias Damtoft blev efterfølgende sendt i dybden og blev nedlagt i feltet, og fik tilkæmpet sig et straffespark, som Aral Simsir omsatte sikkert til en midtjysk føring.

 

Efter 70 min overlod FCM dog initiativet til gæsterne, som en konsekvens af, at OB begyndte at forcere. Gæsterne fik derfra skabt nogle situationer, som gjorde ondt på ulvene. Specielt var de gennembrudsstyrke i siderne, hvor de kom frem til en masse indlæg. FCM holdte dog stand og krigede sejren hjem til stor tilfredsstillelse for holdets cheftræner Henrik Jensen:

 

- Det var en rigtig god præstation. Jeg er meget glad for den måde vi udførte vores gameplan på. Den lykkedes vi med i det meste af kampen. Dog skal vi at blive bedre til at omsætte nogle af de brydninger, vi får kampen igennem.

 

- Jeg er også enormt tilfreds med vores pres kampen igennem, samt den måde vi forsvarer sejren hjem på i de sidste 20 min, hvor vi er enorm modige til at komme først på bolden, udtaler cheftræneren.

 

Med sejren er U17 nu oppe på to sejre i træk. Det placerer dem på ligaens tredjeplads med 24 point. Samme pointantal har FC Nordsjælland på andenpladsen. Vejle med 23 point ligger dog lige i hælene på de to mandskaber i en meget tæt U17-liga.

Næste opgave for U17 er nu på tirsdag den 12. marts, hvor Randers Freja gæster Ikast Stadion. Her er der kampstart kl 18.30

 
 

FCM vs. EFB – 25. maj.

Køb billet