19.04.2017, 10:47 | Af: Amalie Hansen | Foto: FC Midtjylland

FCM-spiller genudtaget til futuresamling

Efter en træningssamling i starten af måneden er Valdemar Birksø igen udtaget til en trup, der er blevet skåret ned

Den 4. april fandt træningssamlingen sted, og her var hele 38 spillere udtaget. Denne gang er truppen skåret ned på 20 mand, og der er altså stadig en plads til den unge ulv.

Træner Michael Mex Pedersen har udtaget en trup, som skal deltage ved en firenationers turnering i Tjekkiet. Birksø skal sammen med de øvrige spillere spille mod Tjekkiet, Sverige og Belgien i turneringen, som strækker sig fra den 23.-28. april.

Målmanden spiller til dagligt på FC Midtjyllands U15 hold, og han er i øvrigt fra samarbejdsklubben Brande IF.